8. december 2019
Joachim B. Hansen blev nummer 17 i Nedbank Golf Challenge i Sydafrika og kan rejse hjem med omkring 470.000 kroner (arkivfoto).
Joachim B. Hansen blev nummer 17 i Nedbank Golf Challenge i Sydafrika og kan rejse hjem med omkring 470.000 kroner (arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejl på sidste hul sender Hansen ud af top-10 i Sydafrika

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejl på sidste hul sender Hansen ud af top-10 i Sydafrika

En dobbelt bogey på sidste hul betød, at Joachim B. Hansen endte på 17.-pladsen. Fejlen kan koste sæsonfinale.

Sport - 17. november 2019 kl. 14:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Joachim B. Hansen missede søndag den fjerde top-10-placering på European Tour på halvanden måned.

Den danske golfspiller endte som nummer 17 i Nedbank Golf Challenge i Sun City i Sydafrika, efter at han sluttede turneringen af med en dobbelt bogey på allersidste hul.

Den 29-årige dansker lå ellers til at slutte på en delt tiendeplads, hvis han havde klaret det afsluttende par-4-hul i par.

Sidstedagen endte med en score på 76 slag - fire over banens par - for Joachim B. Hansen.

Sejren gik til Tommy Fleetwood fra England, der sammenlagt var ti slag bedre end danskeren.

Fleetwood kan rejse hjem med en præmie på 2,5 millioner dollar svarende til 16,9 millioner kroner.

Englænderen vandt turneringen efter omspil med svenske Marcus Kinhult, der får 845.000 dollar (5,7 millioner kroner) for sine anstrengelser.

Før turneringen i Sun City lå Joachim B. Hansen lige uden for det felt på 50 spillere, der i næste uge skal spille sæsonfinale i Dubai.

Det så længe ud til, at danskeren ville rykke op blandt de 50 bedste, men fejlen på sidste hul og den samlede 17.-plads betyder, at Joachim B. Hansen blot rykker en enkelt plads frem og er nu nummer 51.

Det er ikke umiddelbart nok til at komme med til sæsonfinalen, men det kan dog ikke udelukkes, at han alligevel kommer med, hvis der er afbud fra nogle af de 50 øverste.

Den anden dansker i turneringen i Sydafrika, Lukas Bjerregaard, rykker fire pladser tilbage på Race to Dubai-listen, efter at han fik en sidsteplads i Nedbank Golf Challenge.

Dermed er han også uden for top-50 som nummer 53.