26. september 2021
Sverri Nielsen blev natten til fredag dansk tid nummer fire i singlesculler-finalen ved OL i Tokyo. Før OL var der håb om, at dansk-færingen kunne blande sig i medaljekampen, og det var da også tæt på. Blot 15 hundreddele af et sekund adskilte ham fra bronze.
Sverri Nielsen blev natten til fredag dansk tid nummer fire i singlesculler-finalen ved OL i Tokyo. Før OL var der håb om, at dansk-færingen kunne blande sig i medaljekampen, og det var da også tæt på. Blot 15 hundreddele af et sekund adskilte ham fra bronze.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færøsk filmhold har fulgt roer i to år i håb om OL-triumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færøsk filmhold har fulgt roer i to år i håb om OL-triumf

Hedin Arge og Rogvi Langgaard ærgrer sig over, at deres film om Sverri Nielsen ikke sluttede med OL-medalje.

Sport - 30. juli 2021 kl. 05:01
Af Ritzau

Dansk-færingen Sverri Nielsen missede lige nøjagtig medaljepodiet ved OL i Tokyo med en fjerdeplads.

De to dokumentarister Hedin Arge og Rogvi Langgaard havde håbet på et andet udfald, efter at de gennem to år har fulgt den 27-årige roer i jagten på at hente Færøernes første olympiske medalje.

- Vi havde nok forventet, at han ville tage en medalje, og det var mere et spørgsmål om, hvilken det skulle være.

- Vi har fulgt ham tæt i to år, og det her skulle have været klimakset.

- Men det er også stort for en færing at blive nummer fire til et OL. Lige nu er det skuffende, når man havde forventet noget andet, siger Hedin Arge, der er freelancejournalist.

Finalen i singlesculler i Tokyo faldt sammen med, at klokken var blevet 01.45 om natten i Thorshavn.

Her havde folk samlet sig foran en storskærm for at følge Sverri Nielsen på den anden side af jorden i forlængelse af afslutningen på Færøernes nationaldage ved midnat.

Dokumentaristerne havde sat masser af kameraer op i Thorshavn og hjemme i de færøske stuer, fortæller kameramanden Rogvi Langgaard.

- Da han kom i finalen i går (torsdag, red.), så blev der sat storskærm op i Thorshavn, og i dag (fredag, red.) var der over titusinde mennesker samlet til nationaldagen for at se finalen midt om natten.

- Der var lagt op til den helt store fest, siger Hedin Arge.

Dokumentaristen fortæller, at de har været helt tæt på Sverri Nielsen de seneste to år. Under OL har roeren selv lavet optagelser, da filmholdet har haft begrænset adgang til ham.

Færingerne havde virkelig troet på en medalje, fortæller Hedin Arge. Han vurderer dog ikke, at det har skabt et unødigt stort pres på Sverri Nielsen.

- Jeg tror, at han har været glad for den støtte og opbakning. Jeg tror ikke, at det har generet ham.

- Når han kommer hjem til Færøerne, så er jeg også sikker på, at der bliver en hyldest for ham, siger Hedin Arge.

De to dokumentarister forventer, at deres film om Sverri Nielsen er færdigproduceret og klar til offentliggørelse til efteråret.

Stemmer du til kommunalvalget i år?