20. september 2021
Sverri Nielsen var overlegen i kvartfinalen.
Sverri Nielsen var overlegen i kvartfinalen.
Foto: Leah Millis/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færing sikrer dansk semifinaleplads i singlesculler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færing sikrer dansk semifinaleplads i singlesculler

Sverri Nielsen er sikkert videre til semifinalen i singlesculler med en sejr i sit kvartfinaleheat ved OL.

Sport - 25. juli 2021 kl. 05:10
Af Ritzau

Sverri Nielsen kom tidligt søndag morgen et skridt tættere på OL-finalen.

I sit kvartfinaleheat i singlesculler vandt færingen, der altså repræsenterer Danmark ved legene i Tokyo, i overlegen stil efter at have ligget forrest alle 2000 meter.

Nielsen krydsede målstregen først, og lidt over syv sekunder senere kom nummer to, canadiske Trevor Jones, i mål. Russiske Alexander Vyazovkin blev treer.

Dermed er Sverri Nielsen videre til semifinalen, som finder sted onsdag.

Sverri Nielsen er et godt bud på en dansk medaljetager ved OL, efter at han vandt VM-sølv i 2019, EM-guld i 2020 og EM-sølv tidligere i år.

Senere søndag missede den danske damefirer uden styrmand med Christina Juhl Johansen, Trine Dahl Pedersen, Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen den sidste mulighed for at ro sig i finalen.

I et opsamlingsheat blev kvartetten sidst.

Synes du, at kommunen er der for dig?