19. september 2018
FC Midtjylland-træner Jess Thorup er godt tilfreds med udbyttet i søndagens opgør mod FC København.
FC Midtjylland-træner Jess Thorup er godt tilfreds med udbyttet i søndagens opgør mod FC København.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCM-træner efter sejr over FCK: Der var magtforskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCM-træner efter sejr over FCK: Der var magtforskel

FC Midtjylland-træner Jess Thorup mener, at hans forsvar moste FCK-spillerne i søndagens 3-1-sejr i Herning.

Sport - 16. september 2018 kl. 21:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Midtjylland vandt søndag aften med 3-1 over titelrivalerne fra FC København i Superligaen.

Jakob Poulsen, Paul Onuachu og Marc Dal Hende stod for værternes scoringer i sejren, som FCM's cheftræner Jess Thorup kalder fuld fortjent.

- Jeg synes, at der i kampen var magtforskel. Vi vandt fortjent, og vi kunne have scoret mere. Vi havde de største chancer, og det var en rigtig flot præstation, siger Thorup.

Hjemmeholdets defensiv var bundsolid kampen igennem, hvor FCM holdt FCK nede på blot to skud på mål. Thorup mener, at FCM's defensiv moste københavnerne.

- FCK har noget fysik og power i offensiven, men mine tre forsvarsspillere gjorde det fantastisk, og de moste dem i duellerne.

- Overordnet set overmatchede vi dem i de sekvenser. Det er det, FCK normalt er gode til, men på det punkt fik vi fuldstændigt taget pyntet af dem, siger FCM-træneren.

FCM's forsvarsprofil Erik Sviatchenko er helt enig med sin cheftræner.

- Vi var bedre end dem på alle parametre. Vi lukkede ned, og i en-mod-en-duellerne overalt på banen var vi bare bedre end dem, siger forsvarsspilleren.

Sviatchenko fortæller, at FCM-holdet var godt forberedt på, hvad FCK-spillerne ville gøre.

- Det er ikke så svært, fordi vi positioner os godt, når FCK fører bolden fremad.

- Den eneste bold, FCK-spillerne kunne lægge, var til en spiller, som vi havde styr på. Vi havde læst dem, siger Sviatchenko.

FCK topper Superligaen med 19 point foran FCM med 18. Der er spillet ni runder i Superligaen.