19. marts 2019
Robert Skov udlignede for FCK mod Hobro.
Robert Skov udlignede for FCK mod Hobro.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCK overvinder chokstart og slår Hobro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCK overvinder chokstart og slår Hobro

FCK fastholder Superligaens førsteplads med en 3-1-sejr over Hobro, der ender næstsidst i grundspillet.

Opdateret 17. marts 2019 kl. 19:06
Sport - 17. marts 2019 kl. 19:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC København går ind til Superligaens mesterskabsslutspil på førstepladsen, efter holdet søndag vandt med 3-1 på hjemmebane over Hobro.

Sejren betyder, at holdet har et point ned til FC Midtjylland på andenpladsen inden de sidste ti kampe, der skal afgøre guldduellen.

arrow Læs også: FCN-talenter øjner bronze efter dramatisk sejr

For Hobros vedkommende betyder nederlaget i Telia Parken, at holdet slutter næstsidst i grundspillet, da det samtidig ikke lykkedes Vejle at få point i Esbjerg.

Dermed undgik nordjyderne med nød og næppe sidstepladsen, som havde sat holdet i en svær situation i overlevelseskampen.

Hobro fik ellers en drømmestart på kampen, da Edgar Babayan i det fjerde minut bragte udeholdet i front efter et hurtigt kontrastød.

Føringen holdt dog blot til det 12. minut, hvor Robert Skov udlignede til 1-1 med et flot frisparksmål.

FCK dominerede kampen, men det var småt med de helt store chancer. Efter 56 minutters spil fik Dame N'Doye dog hamret et indlæg i mål til 2-1, og herfra begyndte københavnerne at skabe mere.

Fem minutter før tid skulle det også blive 3-1, da den indskiftede Jonas Wind fik sendt bolden i mål.

FC København indleder dermed mesterskabsslutspillet på Superligaens førsteplads, mens Hobro skal kæmpe hårdt for overlevelse.

arrow Brøndby-træner jagter OB og tredjepladsen
17. marts 2019 kl. 20:14 Opdateret: kl. 20:16
arrow Brøndby-fans trodsede forbud: Horsens-direktør kritiserer dom
17. marts 2019 kl. 20:11 Opdateret: kl. 20:12
arrow Billeder: Regn, blæst og en plads i top seks
17. marts 2019 kl. 19:58 Opdateret: kl. 19:58