20. oktober 2019
FC Københavns Mohamed Daramy udpeges af britisk avis til et af sin årgangs største talenter. Foto er fra Europa League-kvalifikationskampen mellem FC København og Riga FC i august. Kampen endte 3-1, og Daramy scorede sit første mål i en europæisk kamp.
FC Københavns Mohamed Daramy udpeges af britisk avis til et af sin årgangs største talenter. Foto er fra Europa League-kvalifikationskampen mellem FC København og Riga FC i august. Kampen endte 3-1, og Daramy scorede sit første mål i en europæisk kamp.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCK-angriber udpeges til et af verdens største talenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCK-angriber udpeges til et af verdens største talenter

Mohamed Daramy er ifølge engelsk avis en af sin årgangs mest løfterige spillere sammen med Barcelonas Fati.

Sport - 11. oktober 2019 kl. 01:44
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mylderet af fodboldtalenter verden over har den britiske avis The Guardian fundet plads til en spiller fra den danske Superliga som en af sportens mest lovende aktører.

Avisen sammensætter hvert år en liste over de største ungdomstalenter, som har potentialet til at udvikle sig til deciderede stjernespillere. Fællesnævneren er, at spillerne er født i samme år.

Torsdag har The Guardian offentliggjort "Next Generation 2019", der omfatter 60 spillere født i 2002. Og her figurerer Mohamed Daramy fra FC København som det eneste dansk islæt.

Den 17-årige angriber er født i Hvidovre af immigranter fra Sierra Leone og har endnu ikke fået dansk statsborgerskab, men det er ifølge avisen kun et spørgsmål om tid.

- Og hans ønske om at repræsentere Danmark fylder landets fans med glæde og forventning, skriver The Guardian.

Daramy beskrives som en "alsidig angriber, som har imponeret enormt siden sin professionelle debut for FC København i december 2018".

- Daramy er en spændende spiller at se på, fordi han er lynende hurtig, uhyre stærk og er velsignet med fænomenale dribleevner, lyder vurderingen.

Blandt de navne på listen, som allerede er brudt igennem på højeste niveau er FC Barcelonas Ansu Fati, som fylder 17 år den 31. oktober.

Spillerne er ikke rangeret, men The Guardian fremhæver alligevel Ansu Fati som listens og sin generations måske største talent.

Fati debuterede for FC Barcelonas førstehold i august som klubbens yngste spiller i efterkrigstiden, og ugen efter blev han den yngste målscorer i klubbens historie.

Danske spillere er før fundet talentfulde nok til at komme med The Guardians liste.

I 2014 var det Mikkel Duelund, som nu spiller for Dynamo Kiev, og i 2015 var det Jacob Bruun Larsen, som har etableret sig i Borussia Dortmund, selv om spilletiden har været svingende i år.

I 2016 omfattede listen Jens Odgaard, som i dag slår sine folder i den hollandske Æresdivision for Heerenveen på en lejeaftale, mens Victor Jensen - nu Ajax Amsterdam - blev fundet god nok i 2017.

Året efter var det Mads Bistrup, som i februar 2018 blev solgt til RB Leipzig i den tyske Bundesliga.