4. april 2020
Anders Dreyer fejrede sin officielle debut for FC Midtjylland med scoringen til 1-0 i sejren over Lyngby.
Anders Dreyer fejrede sin officielle debut for FC Midtjylland med scoringen til 1-0 i sejren over Lyngby.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Midtjylland slår hul til FCK i toppen af Superligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Midtjylland slår hul til FCK i toppen af Superligaen

FC Midtjylland fører Superligaen med syv point ned til FC København, efter at holdet slog Lyngby med 2-0.

Opdateret 18. februar 2020 kl. 06:05
Sport - 17. februar 2020 kl. 20:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Midtjylland er gået i udbrud i toppen af 3F Superligaen, da holdet mandag fortjent besejrede Lyngby med 2-0.

Sejren betyder, at FCM nu har hele syv point ned til de forsvarende mestre fra FC København, som fredag tabte til Esbjerg. Der resterer fem runder af grundspillet.

arrow Læs også: Lyngby klar til første hjemmekamp: Går nye veje uden for kridtstregerne

Hjemmeholdet havde nytilkomne Lasse Vibe og Anders Dreyer i startopstillingen, og de to offensive debutanter viste begge lovende takter undervejs i kampen.

Dreyer scorede det første mål i opgøret, som FCM dominerede i størstedelen af de 90 minutter, hvor Lyngby i perioder havde svært ved at følge med.

Sejren var FCM's første i de seneste fem hjemmekampe mod Lyngby, som på et koldt og blæsende MCH Arena aldrig rigtig var tæt på point.

Efter to forsøg på træværket kom hjemmeholdet fortjent foran efter en halv time, hvor Anders Dreyer scorede på en friløber.

Hjemmeholdet kom tæt på flere scoringer før pausen ved forsvarsspilleren Alexander Scholz og kantspilleren Awer Mabil, men Dreyers scoring blev første halvlegs eneste.

Den midtjyske dominans fortsatte efter pausen, hvor Lyngby dog i perioder var bedre med, end gæsterne var i første halvleg.

Lasse Vibe kom uhyre tæt på sin første FCM-scoring, da han efter en times spil sparkede få centimeter forbi mål.

Knap 20 minutter før tid faldt kampens afgørelse, da FCM's Awer Mabil efter et hjørnespark frækt scorede med hælen.

Oprykkerne fra Lyngby ligger trods nederlaget fortsat nummer otte med to point op til top-6.

arrow Lyngby kom til kort på Heden mod topholdet
18. februar 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 08:46