21. september 2019
FCK's største europæiske bedrift inden for de seneste fem sæsoner var da københavnerne kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet i 2016/17-sæsonen, hvor man blandt andet mødte Kasper Schmeichels Leicester. (Arkivfoto)
FCK's største europæiske bedrift inden for de seneste fem sæsoner var da københavnerne kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet i 2016/17-sæsonen, hvor man blandt andet mødte Kasper Schmeichels Leicester. (Arkivfoto)
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: FCK's seneste europæiske bedrifter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: FCK's seneste europæiske bedrifter

Københavnerne har haft blandet succes i de europæiske klubturneringer i de seneste fem sæsoner.

Sport - 16. juli 2019 kl. 23:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC København indleder jagten på en plads i Champions League-gruppespillet mod The New Saints fra Wales.

FCK's kommende modstandere slog således tirsdag KF Feronikeli fra Kosovo over to kampe med en samlet sejr på 3-2.

arrow Læs også: FAKTA: FCK's walisiske Champions League-modstander

FCK møder The New Saints i anden kvalifikationsrunde. Vinder københavnerne, skal de igennem yderligere to kvalifikationsrunder, før billetten til gruppespillet er i hus.

Her kan du se, hvordan Ståle Solbakken og FC København har klaret sig i Europa i de seneste fem sæsoner:

* 2018/19: FC København kvalificerer sig til gruppespillet i Europa League ved undervejs at slå finske Kups, islandske Stjarnan, bulgarske CSKA Sofia og italienske Atalanta.

I gruppespillet, hvor FCK bliver sat sammen med russiske Zenit, franske Bordeaux og tjekkiske Slavia Prag, bliver det til en fjerdeplads efter én sejr, to uafgjorte og tre nederlag og dermed europæisk exit.

* 2017/18: Efter at have slået slovakiske Zilina og nordmakedonske Vardar taber FCK i sidste kvalifikationsrunde til Champions League-gruppespillet til Qarabag fra Aserbajdsjan.

Det sender københavnerne i Europa League-gruppespillet, hvor modstanderne hedder Zlín fra Tjekkiet, Sheriff Tiraspol fra Moldova og Lokomotiv Moskva fra Rusland. FCK går videre som nummer to i gruppen efter to sejre, tre uafgjorte og et enkelt nederlag.

I 16.-delsfinalen bliver det til et samlet nederlag på 1-5 til Atlético Madrid.

* 2016/17: FCK kvalificerer sig til Champions League-gruppespillet ved undervejs at slå nordirske Crusaders, Astra Giurgiu fra Rumænien og Apoel fra Cypern. Københavnerne ender i gruppe med Leicester, Porto og Club Brugge.

Her bliver det efter to sejre, tre uafgjorte og et nederlag til en tredjeplads, hvilket sender FCK videre til knockoutfasen i Europa League. I 16.-delsfinalen bliver bulgarske Ludogorets sendt ud, inden det i ottendedelsfinalen ender med dansk exit efter et samlet nederlag på 2-3 til Ajax.

* 2015/16: Tjekkiske Jablonec sender FCK ud i tredje kvalifikationsrunde til Europa League-gruppespillet. Københavnerne havde inden da slået walisiske Newtown.

* 2014/15: FCK ryger ud i sidste kvalifikationsrunde til Champions League-gruppespillet efter et samlet nederlag på hele 2-7 til Bayer Leverkusen. Inden da var ukrainske Dnipro Dnipropetrovsk blevet besejret.

Solbakkens tropper ender i Europa League-gruppespillet med at møde Club Brugge, Torino og finske HJK. Her bliver det efter én sejr, én uafgjort og fire nederlag til en fjerdeplads og exit.

Kilde: fck.dk

arrow FCK indleder CL-kvalifikation mod walisere
16. juli 2019 kl. 22:43 Opdateret: kl. 22:44