13. august 2020
Står Wadas sanktioner ved magt, kommer Ruslands flag ikke til at vaje ved OL i 2020.
Står Wadas sanktioner ved magt, kommer Ruslands flag ikke til at vaje ved OL i 2020.
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Det betyder sanktionerne mod Rusland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Det betyder sanktionerne mod Rusland

Wadas straf betyder blandt andet, at Rusland ikke kan deltage ved OL i 2020 og vinter-OL i 2022.

Sport - 09. december 2019 kl. 13:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) eksekutivkomité valgte mandag at udelukke Rusland fra internationale sportsbegivenheder i fire år for dopingfusk på anbefaling fra en Wada-ekspertkomité.

Anbefalingerne fra Wadas ekspertkomité, der blev fulgt, betyder blandt andet:

* At Rusland som nation udelukkes fra alle større sportsbegivenheder i fire år. Herunder blandt andet OL i 2020 samt vinter-OL i 2022.

arrow Læs også: Putin: Wadas udelukkelse af Rusland er politisk motiveret

* At kun russiske atleter, der kan bevise, at de ikke har været en del af dopingprogrammet, må deltage i store idrætsevents. Det sker i så fald under neutralt flag.

* At Rusland i de kommende fire år ikke må byde på eller få tildelt store idrætsevents.

* At Rusland skal fratages værtskabet for alle de events, landet skulle afvikle i løbet af de næste fire år - med mindre det af praktiske årsager er umuligt at flytte værtskabet til et andet land.

* At det russiske flag ikke må vaje i forbindelse med store idrætsevents i en fireårig periode.

* At russiske regeringsrepræsentanter ikke må vise sig til store idrætsbegivenheder som eksempelvis OL og VM.

* At ingen ledende medlemmer af den russiske olympiske komité i en fireårig periode må deltage ved OL eller ved andre store idrætsevents.

* At det russiske antidopingagentur (Rusada) bliver erklæret non-compliant, hvilket betyder, at landet ikke lever op til Wadas standarder og retningslinjer.

* Wada anbefaler desuden de enkelte sportsforbund at udelukke Rusland fra diverse verdensmesterskaber. Om Rusland eksempelvis udelukkes fra VM i fodbold i Qatar 2022 er endnu uklart.

* Derimod får sanktionerne ikke indflydelse på Ruslands deltagelse og værtskab for EM i fodbold næste sommer.

* Rusland kan inden for tre uger appellere Wadas afgørelse til Den Internationale Sportsdomstol, CAS.

arrow Russisk Formel 1-arrangør forventer at bevare grandprix
09. december 2019 kl. 20:35 Opdateret: kl. 20:36
arrow OVERBLIK: Dopingskandalen i Rusland
09. december 2019 kl. 17:32 Opdateret: kl. 17:34
arrow Anti Doping Danmark: Nonsens hvis russere kan spille VM
09. december 2019 kl. 15:53 Opdateret: kl. 15:54
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?