13. juli 2020
Rory McIlroy og hans golfkolleger kan snart komme i gang med European Tour.
Rory McIlroy og hans golfkolleger kan snart komme i gang med European Tour.
Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: European Tour i golf starter igen 22. juli

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

European Tour i golf starter igen 22. juli

Første turnering bliver British Masters som del af seks turneringer i træk i Storbritannien.

Sport - 28. maj 2020 kl. 15:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

European Tour i golf starter op igen 22. juli, meddeler den på sin hjemmeside torsdag.

Første turnering bliver British Masters, der slutter den 25. juli.

Turneringen i omegnen af Newcastle bliver en del af seks turneringer i træk i Storbritannien, så man undgår at skulle flytte spillerne over for mange landegrænser med indrejserestriktioner.

Alle turneringer afvikles uden tilskuere og under hensyntagen til protokoller for sundhedsmæssig forsvarlig afvikling, fastslår European Tour.

- Vi har hele tiden sagt, at sikkerheden har højeste prioritet.

- Baseret på den ekspertrådgivning, vi har modtaget, er det i forhold til testning, rejser og indkvartering indledningsvist bedst at spille i klynger og på et territorium, siger European Tour-direktør Keith Pelley.

De seks turneringer i Storbritannien går under navnet "UK Swing".

De spilles på fire baner i England og en i Wales, som huser to turneringer, og slutter med UK Championships på Belfry i slutningen af august.

Planerne for turneringerne fra september til november følger.

Men enkelte turneringsdatoer i det tidsrum er dog allerede på plads, og det samme er datoerne for årets to sidste turneringer på European Tour.

De er Nedbank Golf Challenge i Sun City i Sydafrika fra 3. til 6. december og sæsonfinalen i Dubai fra 10. til 13. december.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?