19. august 2019
Adrian Petre (tv) og Esbjerg vandt hjemme 2-1 over Brøndby og anfører Benedikt Röcker i Superligaen søndag.
Adrian Petre (tv) og Esbjerg vandt hjemme 2-1 over Brøndby og anfører Benedikt Röcker i Superligaen søndag.
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Esbjerg snupper tredjepladsen efter sejr over Brøndby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg snupper tredjepladsen efter sejr over Brøndby

Brøndbys defensiv var i gavehumør, og det udnyttede Esbjerg til at vinde 2-1 og hoppe op på tredjepladsen.

Sport - 17. februar 2019 kl. 20:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Esbjerg viste stor skarphed og hentede søndag forårets første sejr i Superligaen, da holdet hjemme fortjent vandt med 2-1 over Brøndby.

Dermed spillede oprykkeren sig på tredjepladsen i rækken, hvor mange hold klumper sig sammen i slaget om top-6.

arrow Læs også: Brøndby mistede troen på Zorniger

Brøndby så derimod undervejs i kampen flere gange usikre ud i den bageste kæde, og holdet har nu lukket fem mål ind i de første to kampe efter vinterpausen.

Opgøret blev indledt meget livligt med en masse angreb frem og tilbage, og der var da heller ikke spillet ret længe, før nettet blafrede første gang.

Allerede efter et kvarters spil kom hjemmeholdet foran med 1-0, da midtbanespiller Joni Kauko med hælen flot dirigerede et fladt indlæg fra holdkammerat Mathias Kristensen i mål.

Brøndby lagde efter scoringen et pres på hjemmeholdet, men de hurtige kombinationer langs kanterne gav ikke pote i form af en udligning.

Cheftræner Alexander Zorniger benyttede pausen til at skifte offensiv-profilen Hany Mukhtar ind, og holdet kom da også ud til anden halvleg med et aggressivt udtryk og et stort pres på Esbjerg-forsvaret.

Satsningen varede dog kun helt kortvarigt for gæsterne, da Esbjerg-angriber Adrian Petre i det 49. minut fra en fri position i feltet sparkede bolden i kassen til 2-0 efter dårligt Brøndby-forsvarsspil.

Fem minutter før tid lykkedes det Brøndby-anfører Benedikt Röcker at reducere til 1-2, da han fra sin position midt i feltet headede bolden ind bag en ellers storspillende Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg.

Brøndby lagde herefter et tungt pres i slutminutterne, og Röcker var tæt på at udligne med endnu et hovedstød, men bolden gik forbi målet, og det lykkedes ikke Brøndby at få point med hjem fra Esbjerg.

arrow Danske Spil: Hjulmand favorit i Brøndby
18. februar 2019 kl. 13:45 Opdateret: kl. 13:45
arrow Ebbe Sand satser på chokeffekt med ny træner
18. februar 2019 kl. 13:32 Opdateret: kl. 13:34
arrow Ebbe Sand: Zorniger har skabt en vinderkultur i Brøndby
18. februar 2019 kl. 12:53 Opdateret: kl. 12:54