1. august 2021
Christian Eriksen har været i kontakt med sine holdkammerater i Inter, oplyser klubdirektør Giuseppe Marotta (yderst til højre).
Christian Eriksen har været i kontakt med sine holdkammerater i Inter, oplyser klubdirektør Giuseppe Marotta (yderst til højre).
Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Christian Eriksen har sendt en besked til holdkammerater i Inter efter kollaps. Intet nyt om tilstand.

Sport - 13. juni 2021 kl. 03:54
Af Ritzau

Christian Eriksen sendte sent lørdag aften fra Rigshospitalet en besked til sine holdkammerater i den italienske klub Inter.

Det oplyser klubdirektør Giuseppe Marotta ifølge Football Italia.

DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, oplyste tidligere lørdag aften, at Christian Eriksen havde været i kontakt med de øvrige landsholdsspillere.

Marotta oplyser ikke noget om indholdet i beskeden eller om Eriksens tilstand.

Danskeren faldt om på banen i EM-kampen mod Finland og måtte have hjertemassage, før han i vågen tilstand blev bragt til Rigshospitalet.

- Jeg kan kun sige, at for ti minutter siden sendte Eriksen selv en besked i vores interne chat, og det bekræfter båndet mellem spillerne, sagde Marotta til Football Italia ved 23-tiden lørdag aften.

- Vi så tv-billederne og forstod, at noget dramatisk var sket. Desværre har vi også set det samme på italienske baner før, siger han.

I april 2012 kollapsede den 25-årige midtbanespiller Piermario Morosini fra Livorno og døde på banen i en Serie B-kamp mod Pescara.

- Spillerne står hinanden meget nær, og vi kommunikerede omgående med hinanden efter at have set dette, siger Marotta om hændelsen i Parken lørdag aften.

Marotta afviser at udtale sig om danskerens tilstand.

- Eriksen er under opsyn af dansk sundhedspersonale og det mest rigtige er, at de frigiver informationer, men jeg kan fortælle, at Inters lægefaglige personale har været i kontakt med dem lige fra begyndelsen, siger han.

Eriksen var i januar tæt på at forlade Inter, men fik sig kæmpet ind i startopstillingen og endte med at få en afgørende rolle i klubbens succesfulde mesterskabsjagt.

- Indledningsvist kæmpede han med at falde til, men Antonio Conte (daværende træner, red.) arbejdede rigtig godt med ham, siger Marotta.

- Vi ønsker at holde fast i ham i lang tid og håber, at han kommer sig, siger direktøren.

arrow Læs også: Braithwaite om Eriksen-kollaps: Mest skræmmende øjeblik
arrow Landsholdsspillere kan se familien efter Eriksen-hændelse
13. juni 2021 kl. 18:05 Opdateret: kl. 18:06
arrow Landsholdet vil genoptage træningen mandag
13. juni 2021 kl. 16:48 Opdateret: kl. 16:50
arrow Hjulmand: Eriksen ønsker at Danmark fortsætter ved EM
13. juni 2021 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:46
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?