21. september 2020
Det udsatte OL i Tokyo vil finde sted i sommeren 2021.
Det udsatte OL i Tokyo vil finde sted i sommeren 2021.
Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enighed: Udsat OL begynder 23. juli 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enighed: Udsat OL begynder 23. juli 2021

Det er nu officielt bekræftet, at OL i Tokyo skal finde sted i sommeren 2021.

Sport - 30. marts 2020 kl. 14:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det udsatte sommer-OL i Tokyo afvikles fra 23. juli til 8. august i 2021, er de japanske OL-arrangører og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) enige om.

Det bekræfter Yoshiro Mori, præsident for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, mandag eftermiddag.

- De olympiske lege vil blive afholdt fra 23. juli til 8. august 2021. De paralympiske lege vil blive afholdt fra 24. august til 5. september, siger han på et hasteindkaldt pressemøde.

Også IOC bekræfter de nye datoer og slår samtidig fast, at det er sket i fuld enighed med alle internationale idrætsforbund, de japanske arrangører og alle landes nationale olympiske komitéer.

Oprindeligt var OL i Tokyo planlagt til at begynde 24. juli 2020, men legene blev udskudt af IOC i tirsdags i sidste uge på grund af den globale coronakrise.

Og nu - næsten en uge senere - er en ny dato fastlagt.

De nye datoer kommer ikke som den store overraskelse, da der i weekenden har været meldinger om præcis de datoer i japanske medier.

IOC og de japanske arrangører var i forhold til mange andre i sportens verden længe om at droppe tanken om at gennemføre OL som planlagt i den kommende sommer, men presset var stort.

Flere landes olympiske komitéer meldte ud, at de ikke ville sende atleter til Tokyo til sommer, ligesom atleter og internationale idrætsforbund også lagde pres på IOC for at få udskudt OL.

Argumenterne var mange. Ulige vilkår i forhold til at kunne forberede sig var et af dem. Usikkerheden i forhold til coronakrisens udvikling et andet.

IOC lyttede og besluttede at udskyde legene, og nu ligger det altså fast, at OL udskydes et år.

Nu venter et gigantisk arbejde på flere fronter. For arrangøren i Tokyo skal hele logistikken på plads, hoteller skal skaffes og så videre. Og regningen bliver stor.

De internationale idrætsforbund skal lave nye kvalifikationsprogrammer, så kvalifikationen bliver så fair som muligt. Det gælder for 43 procent af OL-billetterne, resten er allerede fordelt ud på lande.

Internt i landene skal billetterne så fordeles.

Danmark har allerede sikret sig 66 nationspladser til OL, 12 af disse er der sat navn på, og disse 12 atleter er garanteret en OL-billet, medmindre de bliver skadet, indstiller karrieren eller falder drastisk i niveau.

arrow Læs også: Danske OL-atleter glæder sig over 2021-datoer
arrow Nye OL-datoer presser dansk Tour-start næste år
30. marts 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 17:26
arrow OL skubbes et år for at give tid til tackling af coronakrise
30. marts 2020 kl. 15:25 Opdateret: kl. 15:26
arrow Team Danmark: Ny OL-dato er afgørende for forberedelsen
30. marts 2020 kl. 15:24 Opdateret: kl. 15:24
Har debatten om sexisme taget overhånd?