27. september 2021
Den danske firerkajak er klar til semifinalerne på 500-meterdistancen ved OL i Tokyo.
Den danske firerkajak er klar til semifinalerne på 500-meterdistancen ved OL i Tokyo.
Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Emma Aastrand og firerkajak sniger sig med i OL-semifinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emma Aastrand og firerkajak sniger sig med i OL-semifinale

Den danske firerkajak blev nummer seks i opsamlingsheatet på 500-meterdistancen og sneg sig i semifinalerne.

Sport - 06. august 2021 kl. 03:55
Af Ritzau

Danmark er klar til semifinalerne i 500 meter firerkajak ved OL i Tokyo på yderste mandat.

Den danske kvartet blev nummer seks i opsamlingsheatet tidlig fredag morgen dansk tid, og det var akkurat nok til avancement.

Danmark kom godt fra start i opsamlingsheatet og var nummer tre efter 250 meter, men faldt altså tilbage på de sidste 250 meter. I sidste ende var der dog pæn afstand - syv tiendedele af et sekund - ned til Rusland på syvendepladsen, der blev elimineret.

Emma Aastrand Jørgensen og holdkammeraterne var en del af opsamlingsheatet efter en femteplads i det indledende heat tidligere på dagen.

Tidsmæssigt forbedrede Danmark sig fra indledende heat til opsamlingsheatet. Derfor er der også generel tilfredshed i kvartetten.

- Jeg synes, vi leverede superfint i det her heat. I det indledende heat var det knap så godt, så det var rart at mærke, at det kunne fungere bedre. Og jeg synes også, der er mere at hente i semifinalen, siger Bolette Nyvang Iversen til DR.

I semifinalen skal Danmark slutte mellem de fire bedste af fem både for at indløse billet til finalen.

De to semifinaler afvikles lørdag fra klokken 03.07 dansk tid, og der er finale for de otte bedste både et par timer senere.

I alt 12 nationer stillede til start i de indledende heats, og herfra blev 10 semifinalister fundet, og lørdag skal de så reduceres til 8 finalister.

Videre til semifinalerne er også den newzealandske båd med blandt andre kajakfænomenet Lisa Carrington, der allerede har vundet tre guldmedaljer ved dette OL.

Ungarn, der er både forsvarende olympisk mester og verdensmester på distancen, er også sikkert videre efter sejr i sit indledende heat.

Den danske båd består af den dobbelte OL-bronzevinder Emma Aastrand Jørgensen samt Sara Corfixen Milthers, Bolette Nyvang Iversen og Julie Frølund Funch.

Aastrand Jørgensen vandt tidligere i denne uge bronze i både 200- og 500-meter enerkajak. Hun vandt desuden sølv til Danmark i 500-meter enerkajak ved OL i Rio i 2016.

Stemmer du til kommunalvalget i år?