19. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ehlers laver kuriøs assist og bryder NHL-pointtørke i sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ehlers laver kuriøs assist og bryder NHL-pointtørke i sejr

Danskeren loppede pucken fra sig, tilsyneladende fordi hans skøjte gik i stykker, men det endte med en assist.

Sport - 15. november 2017 kl. 05:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter tre kampe uden at komme på pointtavlen var danske Nikolaj Ehlers igen en af personerne i fokus, da Winnipeg Jets slog Arizona Coyotes i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Ved stillingen 1-0 til Winnipeg i anden periode fik Ehlers tilsyneladende et problem med sin skøjte. Han vippede derfor pucken frem ad banen og skøjtede kejtet mod udskiftningsbænken.

Men holdkammeraten Joel Armia var hurtigt over pucken, og han formåede omringet af Arizona-spillere at sætte den ind bag målmand Antti Raanta.

Winnipeg scorede to gange mere i perioden og vandt til sidst 4-1.

Dermed fortsætter holdet sin gode sæsonstart i NHL, hvor det er blevet til ti sejre, fire nederlag og tre nederlag i overtid, hvilket giver et enkelt point.

Holdet ligger dermed på en slutspilsplads, omend der er lang vej til den sidste del af sæsonen i NHL.

21-årige Ehlers har lavet 12 point i 17 kampe i indeværende sæson. Inden sæsonen forlængede han sin kontrakt med Winnipeg Jets med syv år.

Kontrakten indbringer ham omkring 265 millioner kroner og er den største i dansk ishockeyhistorie.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk