21. august 2019
Anne Normann var med til at sikre EM for hold til Danmark.
Anne Normann var med til at sikre EM for hold til Danmark.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EM-guld til danske golfpiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EM-guld til danske golfpiger
Opdateret 14. juli 2019 kl. 10:06
Sport - 14. juli 2019 kl. 10:00
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks danske golfpiger gjorde det umulige, da de lørdag besejrede de spanske storfavoritter i EM-finalen for hold.

Syv gange tidligere er Spanien blevet europamester, mens Danmark aldrig tidligere har stået i en EM-finale.

arrow Læs også: To golfprofiler fra Smørum i EM-guld

Alligevel var det Danmark, som spillede bedst i den første dyst - foursome - hvor Spanien var heldig at klare uafgjort.

I de efterfølgende singler lagde Amalie Leth-Nissen hurtigt ud med en sejr på 6&4, og Anne Normann var endnu mere suveræn med en sejr på 6&5. Til gengæld tabte både Natacha Høst Husted og Cecilie Leth-Nissen med de samme cifre, og så var det op til Alberte Thuesen, om sejren skulle gå Danmarks vej.

Da de øvrige kampe var afgjort førte den danske spiller 3up inden de sidste fire huller. Og trods presset lykkedes det spilleren fra Mølleåen at hente en sejr på 3&1 mod sin spanske modstander, Carolina Lopez-Chacarra Coto, der er placeret mere end 1000 pladser højere på verdensranglisten.

De seks danske europamestre er: Amalie Leth-Nissen og Cecilie Leth-Nissen fra Hjortespring Golfklub i Ballerup, Anne Normann fra Rungsted Golfklub, Natacha Høst Husted fra Smørum Golfklub, Olivia Grønborg fra Helsingør og Alberte Thuesen fra Mølleåens Golf Klub.

- Jeg tror slet ikke, det er feset ind endnu. Det er den vildeste golfoplevelse i mit liv. Der blev råbt og skreget så meget under den finale, og vi havde adrenalinen pumpende rundt i hele kroppen, fortæller Anne Normann til golf.dk.

Pigelandsholdet er aldrig tidligere blevet placeret bedre end nummer tre, hvilket skete tilbage i 2012.

arrow Efter EM-guld: Det var fantastisk
16. juli 2019 kl. 06:55 Opdateret: kl. 07:21