21. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dolberg får sæsondebut for Ajax i CL-sejr over AEK Athen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dolberg får sæsondebut for Ajax i CL-sejr over AEK Athen

Lasse Schöne spillede hele kampen, mens Kasper Dolberg fik knap et kvarter i 3-0-sejr i Champions League.

Sport - 19. september 2018 kl. 20:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kasper Dolberg fik sine første spilleminutter i denne sæson, da fodboldklubben Ajax onsdag aften indledte Champions League-sæsonen med en 3-0-sejr hjemme over græske AEK Athen.

Den danske VM-angriber, der har været skadet, kom på banen 12 minutter før tid, lige efter at Ajax havde scoret til 2-0 i kampen i gruppe E.

Lasse Schöne spillede hele kampen for hollænderne, mens Rasmus Nissen Kristensen var på bænken i hele kampen.

Efter en relativt begivenhedsløs første halvleg kom der gang i sagerne tidligt i anden halvleg i kampen i Amsterdam.

David Neres sendte bolden ind til en helt fri Nicolás Tagliafico, der bragte Ajax foran 1-0.

Med lidt under et kvarter tilbage sendte Ajax-anfører Dusan Tadic et indlæg ind mod mål.

Indlægget blev rettet en smule af, og indskiftede Donny van de Beek kunne helt umarkeret score til 2-0.

Kort før tid scorede Nicolás Tagliafico for anden gang med en spektakulær afslutning, der muligvis var tænkt som en aflevering ind mod Kasper Dolberg foran mål.

Senere onsdag tager portugisiske Benfica imod tyske Bayern München i samme gruppe.

I onsdagens anden tidlige kamp i Champions League spillede Hoffenheim 2-2 ude mod Shakhtar Donetsk i gruppe F.

Det skete med danske Jakob Kehlet som dommer.

Tyskerne kom foran allerede efter seks minutter, da Florian Grillitsch blev spillet fri efter en omstilling. Han løftede bolden over Shakhtar-målmand Andriy Pyatov, der havde lagt sig ned.

Det ukrainske hjemmehold fik udlignet efter 27 minutter, da Ismaily lavede et sololøb og sendte bolden i mål med venstre yderside.

Efter 38 minutter var der igen tysk føring, da Andriy Pyatov ikke kom ud til et hjørnespark i tide.

Norske Håvard Nordtveit benyttede sig af det til at heade Hoffenheim foran 2-1.

Føringen holdt frem til cirka ti minutter før tid.

Så tog Shakhtars indskiftede Maycon sagen i egne fødder, og han hamrede med en flot afslutning et point hjem til hjemmeholdet.

Engelske Manchester City tager senere onsdag imod franske Lyon i samme gruppe.