17. juni 2021
Novak Djokovic topper verdensranglisten og har gjort det siden februar sidste år.
Novak Djokovic topper verdensranglisten og har gjort det siden februar sidste år.
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Djokovic slår hjemmebanehåb og booker finale mod Nadal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Djokovic slår hjemmebanehåb og booker finale mod Nadal

Rafael Nadal og Novak Djokovic står overfor hinanden, når finalen i Italian Open søndag bliver spillet.

Sport - 15. maj 2021 kl. 21:48
Af Ritzau

To af tennissportens største stjerner tørner sammen i årets finale i Masters 1000-turneringen Italian Open.

Lørdag aften vandt Novak Djokovic sin semifinale over hjemmebanehåbet Lorenzo Sonego. Det betyder, at serberen skal op imod Rafael Nadal i kampen om trofæet søndag.

Spanieren vandt tidligere lørdag sin semifinale over amerikanske Reilly Opelka.

Det bliver det 57. møde mellem Novak Djokovic og Rafael Nadal, der ligger henholdsvis nummer et og tre på verdensranglisten. Djokovic har en snæver føring i deres indbyrdes statistik efter at have vundet 29 af kampene.

De seneste fire gange, Djokovic og Nadal har stået over for hinanden, har det også været i finaler i nogle af tennissportens største turneringer. Det seneste møde var i French Open-finalen sidste år, hvor Nadal vandt.

De to tennisgiganters møde i finalen i Italian Open starter tidligst klokken 17 søndag. Karolína Plísková og Iga Swiatek mødes i kvindernes finale i samme turnering, som også spilles søndag.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?