23. marts 2019
Dinamo Zagreb-angriberen Mislav Orsic scorede det første mål i torsdagens 3-0-sejr over Viktoria Plzen, og det var skidt for dansk fodbold.
Dinamo Zagreb-angriberen Mislav Orsic scorede det første mål i torsdagens 3-0-sejr over Viktoria Plzen, og det var skidt for dansk fodbold.
Foto: Denis Lovrovic/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dinamo Zagreb udsætter dobbeltdansk CL-mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dinamo Zagreb udsætter dobbeltdansk CL-mulighed

Superligaen kan stadig få to pladser i Champions League-kvalen, men Dinamo Zagreb har gjort det mere usikkert.

Sport - 21. februar 2019 kl. 21:12
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var en ekstra dansk plads i Champions League-kvalifikationen på spil, da torsdagens tidlige kampe i Europa League skulle afgøres.

Hvis to resultater flaskede sig for Danmark, så ville to superligahold komme med i kvalifikationen til Champions League i sommeren 2020.

Men sådan gik det ikke helt.

Dinamo Zagreb vandt torsdag aften med 3-0 hjemme over Viktoria Plzen og gik med en samlet 4-2-sejr videre til Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Muligheden eksisterer dog stadig for Danmark, men det kræver, at Dinamo Zagreb ikke får flere point i turneringen.

Det er Kroatien og Danmark, der lige nu slås om at ende på 15.-pladsen på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) rangliste.

Hvis kroaterne blot får et point mere i turneringen, så er det Kroatien, der slutter på den 15.-plads, der giver to hold adgang til Champions League-kvalifikationen i sommeren 2020.

Det andet resultat, der skulle flaske sig for dansk fodbold, gik som ventet.

Her vandt Napoli hjemme en pligtsejr på 2-0 over FC Zürich, og samlet gik napolitanerne videre med en klar 5-1-sejr.

FC Zürich skulle blot have haft uafgjort, for at Schweiz ville overhale Danmark på Uefas koefficientliste.

Den tidligere FC Nordsjælland-stopper Andreas Maxsø sad på bænken i hele kampen for FC Zürich.

Danske fodboldfans kan fredag eftermiddag holde øje med lodtrækningen til Europa Leagues ottendedelsfinaler for at se, hvem Dinamo Zagreb trækker.

Med i bowlen vil den engelske Premier League-klub Arsenal blandt andet være.

London-klubben vandt torsdag aften 3-0 hjemme over hviderussiske Bate Borisov og gik samlet videre med en 3-1-sejr.