19. juli 2018
Kampens eneste målscorer, franske Samuel Umtiti, siger tak for kampen til Belgiens Eden Hazard, efter Frankrig spiller sig i VM-finalen i Rusland.
Kampens eneste målscorer, franske Samuel Umtiti, siger tak for kampen til Belgiens Eden Hazard, efter Frankrig spiller sig i VM-finalen i Rusland.
Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Deschamps: Vi viste karakter og rigtig indstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deschamps: Vi viste karakter og rigtig indstilling

Frankrig er i VM-finalen efter holdet vandt 1-0 over Belgien i semifinalen ved VM i Rusland.

Sport - 10. juli 2018 kl. 23:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frankrig er i VM-finalen i fodbold, efter holdet tirsdag slog Belgien i semifinalen i Rusland.

Et enkelt mål blev det til i en kamp fyldt med chancer til begge hold, men til sidst var det de blå, der kunne knytte næverne, hæve armene og fejre landets tredje VM-finaleplads.

arrow Læs også: Stolt belgisk træner trods nederlag: Spillerne gav alt

- Det var exceptionelt. Jeg er meget glad for mine spillere. Vi viste karakter og havde den rigtige indstilling, siger Frankrigs træner Didier Deschamps ifølge Reuters.

Han indrømmer, at det var hårdt at spille mod det stjernespækkede belgiske mandskab, og holdet måtte arbejde defensivt for at få sejren i land.

- Men tillykke til mine spillere og mit hold. Jeg er meget stolt af den gruppe, siger han.

Det var forsvarsspilleren Samuel Umtiti, der kort inde i anden halvleg headede bolden i mål efter et hjørnespark, og han blev dermed helten for Frankrig, da det blev kampens eneste scoring.

- Vi arbejdede hårdt. Jeg scorede, men vi spillede en god kamp, og jeg er meget stolt af alle.

- De gjorde arbejdet færdigt i 98 (da Frankrig vandt VM, red.) - nu er vi godt i gang med det samme. Vi nåede vores mål om at komme i finalen. Jeg er meget tilfreds, siger Barcelona-stjernen ifølge Reuters.

Den lynhurtige angriber Kylian Mbappé fortalte efter kampen, at det var en drøm, der gik i opfyldelse, da finalepladsen var i hus.

- Det er ufatteligt. Det er drømmen over alle drømme, drømmen om fremtiden, om alt.

- Der er stadig et stort skridt at tage, men jeg er stolt af det, vi har gjort, siger han.

arrow Frankrig er i VM-finalen efter sejr over Belgien
10. juli 2018 kl. 21:55 Opdateret: kl. 21:56