12. december 2018
Thomas Delaney var en kriger på den centrale midtbane i 0-0-kampen mod Irland. Åge Hareide må undvære ham tirsdag mod Østrig.
Thomas Delaney var en kriger på den centrale midtbane i 0-0-kampen mod Irland. Åge Hareide må undvære ham tirsdag mod Østrig.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Delaney og Cornelius rejser hjem fra landsholdslejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Delaney og Cornelius rejser hjem fra landsholdslejren

Åge Hareide sender to spillere hjem efter 0-0-kampen mod Irland. To nye bliver indkaldt søndag.

Sport - 13. oktober 2018 kl. 23:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det danske fodboldlandshold på tirsdag møder Østrig i en testkamp i Herning, bliver det uden Thomas Delaney og Andreas Cornelius.

Begge spillere rejser hjem efter lørdagens Nations League-kamp i Irland, der endte 0-0.

Landstræner Åge Hareide oplyser på et pressemøde efter kampen, at navnene på to afløsere vil blive offentliggjort søndag.

Thomas Delaney døjer med betændelse i en tå, og derfor sendes han nu helt som planlagt hjem til Borussia Dortmund.

- Jeg har haft betændelse i en tå i de sidste ti dage, så jeg har brug for lidt ro. Hver gang jeg tager en fodboldstøvle på, så kommer den ikke ud pænere.

- Det har hele tiden været planen, at jeg kun skulle spille den første kamp, siger Thomas Delaney.

Mens Delaney var på banen i alle 90 minutter mod irerne, overværede Andreas Cornelius hele opgøret mod irerne fra udskiftningsbænken.

- Jeg har fået en forstrækning i lysken til træning, og så tager jeg hjem og får behandling, og så må vi se, hvordan der ser ud, siger Cornelius.

- Jeg ved ikke, om jeg skulle have spillet kampen (mod Irland, red.), hvis jeg var klar.

- Jeg tror ikke, at det er en slem forstrækning, men jeg ville i hvert fald ikke være i stand til at spille i dag eller mod Østrig, lyder det fra Cornelius, der til daglig repræsenterer Bordeaux i den franske liga.

Danmark er oversidder i Nations League i den kommende uge, og derfor er der fundet plads til testkampen mod østrigerne. Den spilles tirsdag klokken 20.45.