18. august 2019
Cecilie Uttrup Ludwig gjorde igen en god figur i La Course by Le Tour de France. (Arkivfoto)
Cecilie Uttrup Ludwig gjorde igen en god figur i La Course by Le Tour de France. (Arkivfoto)
Foto: Jean-Sebastien Evrard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansker kører på podiet i kvindernes endags-Tour de France

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansker kører på podiet i kvindernes endags-Tour de France

Cecilie Uttrup Ludwig blev nummer tre, da La Course by Le Tour de France fredag blev kørt i sydfranske Pau.

Opdateret 19. juli 2019 kl. 13:04
Sport - 19. juli 2019 kl. 13:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cecilie Uttrup Ludwig viste sig fredag igen frem i La Course by Le Tour de France.

Sidste år blev den danske cykelrytter nummer fire i kvindernes endagsudgave af det franske cykelløb, men i år endte hun på podiet, da det blev til en tredjeplads.

Den hollandske stjerne Marianne Vos, der blandt andet har tre VM-titler og en OL-guldmedalje på cv'et, vandt efter en magtdemonstration på de sidste hundrede meter. Canadiske Leah Kirchmann blev nummer to.

Det 121 kilometer lange World Tour-løb havde både start og mål i sydfranske Pau, hvor herrerne senere fredag kører enkeltstart.

Men hvor La Course de sidste par år har budt på store bjerge, så kunne den største stigning på fredagens rute, der bød på fem omgange på en rundstrækning omkring Pau, bedst betegnes som en stor omend stejl bakke.

Cecilie Uttrup Ludwig stak første gang næsen frem, da hun mod slutningen af løbet sammen med fire andre prøvede at stikke af fra favoritgruppen.

Det lykkedes dog ikke at få et hul, der holdt. Kun én af udbryderne, australske Amanda Spratt, var til sidst tilbage alene i front på den sidste omgang.

Australierens forspring kom efter intens jagt fra favoritgruppen ned på cirka ti sekunder, men som målstregen nærmede sig, trak Spratt en smule fra igen, fordi der opstod uenighed blandt favoritterne om, hvem der skulle trække hende i land.

Det blev de tilsyneladende enige om, for på de sidste par kilometer blev Spratts forspring mindre og mindre, og med et par hundrede meter tilbage var det slut.

Her trådte Marianne Vos an og gjorde de andre ryttere til statister. Med et eksplosivt ryk fløj hun forbi Spratt, og så blev det for resten af favoritgruppen til en kamp om anden- og tredjepladsen.

Sidstnævnte tog Cecilie Uttrup Ludwig en cykellængde efter Leah Kirchmann.