18. november 2018
Parabordtennisspilleren Peter Rosenmeier blev kvartfinaleklar ved VM i parabordtennis onsdag.
Parabordtennisspilleren Peter Rosenmeier blev kvartfinaleklar ved VM i parabordtennis onsdag.
Foto: Sergio Moraes/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansker booker VM-kvartfinale i parabordtennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansker booker VM-kvartfinale i parabordtennis

Peter Rosenmeier jagter VM guld i parabordtennis, og onsdag blev han klar til kvartfinalen med to sejre.

Sport - 17. oktober 2018 kl. 22:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske Peter Rosenmeier har et klart mål om at blive verdensmester i parabordtennis i herresingle i klasse 6.

Onsdag tog den 34-årige dansker de første skridt, da han blev klar til kvartfinalen ved VM i parabordtennis i Slovenien.

Peter Rosenmeier vandt sine to gruppekampe, og i den sidste kamp slog han spanske Alberto Seoane 3-1 i sæt.

Sejren over spanieren betød, at Rosenmeier sidder over i ottendedelsfinalerne.

- Det er fantastisk at være i kvartfinalen, og det er super vigtigt med en hviledag i morgen (torsdag, red.), så jeg er helt klar på fredag, siger Peter Rosenmeier ifølge Facebook-siden Danmark til PL.

Peter Rosenmeier vandt VM-guld i 2010, og han vandt guld ved para-OL i Rio i 2016.

Klasse 6 er klassen for spillere med arm- og bendefekter.

Hos kvinderne skal Sophie Walløe, der har medfødt hofteskred og er med i klasse 10, forsøge at spille sig videre fra gruppespillet torsdag.