6. december 2019
Det var ren legestue, da Danmark slog Georgien 14-0 tirsdag aften. Rikke Madsen satte punktum med sin scoring i slutminutterne.
Det var ren legestue, da Danmark slog Georgien 14-0 tirsdag aften. Rikke Madsen satte punktum med sin scoring i slutminutterne.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk landstræner efter massakre: Vi gik efter 15 og 16

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk landstræner efter massakre: Vi gik efter 15 og 16

Ifølge landstræner Lars Søndergaard kunne Danmarks sejr over Georgien have været større end 14-0.

Sport - 12. november 2019 kl. 20:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danskerne scorede mål på samlebånd i tirsdagens knusende sejr på 14-0 over Georgien i kvindernes EM-kvalifikation.

Det var den næststørste danske sejr nogensinde - kun overgået af 15-0 mod selv samme Georgien i 2009. Den rekord var landstræner Lars Søndergaard bevidst om.

arrow Læs også: Nadia Nadim fik det skidt af at ydmyge georgiere

- Vi ville gerne have haft nummer 15 og nummer 16. Vi gik efter rekorden. Vi spiller en god omgang fodbold, og vi var utroligt skarpe.

- Vi kunne måske endda have scoret endnu flere mål. Jeg er glad for det udtryk, vi har i øjeblikket. Det er sådan, vi gerne vil fortsætte med at spille, siger han til DR efter sejren.

Målfesten begyndte allerede i kampens fjerde minut, hvor Nadia Nadim scorede til 1-0. Siden fulgte et stormløb mod det georgiske mål, hvor målmand Tatia Gabunia havde mere end svært ved at håndtere de danske skytter og dødbolde.

Ved pausen stod det 10-0, og på trods af lidt stilstand i anden halvleg sluttede danskerne med den største sejr i ti år.

Inde på banen havde landsholdsspilleren Sofie Svava svært ved at tro sine egne øjne.

- Vi scorede nærmest på alt. Det er lidt surrealistisk at spille sådan en kamp. Det er faktisk fuldstændig sindssygt, siger hun til DR.

Danmark har vundet alle fem kampe hidtil i EM-kvalifikationen, men Italien har også gjort rent bord og ligger på førstepladsen. Italienerne vandt tidligere tirsdag 5-0 over Malta og har spillet en kamp mere end Danmark.

arrow FAKTA: Fodboldkvinder vinder næststørste sejr nogensinde
12. november 2019 kl. 19:50 Opdateret: kl. 19:52
arrow Danmark smadrer Georgien 14-0 i EM-kvalifikationen
12. november 2019 kl. 19:49 Opdateret: kl. 19:50