5. august 2021
Christian Nørgaard (nummer to fra højre) og de øvrige danske spillere trænede lørdag for næstsidste gang inden opgøret mod Rusland.
Christian Nørgaard (nummer to fra højre) og de øvrige danske spillere trænede lørdag for næstsidste gang inden opgøret mod Rusland.
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk landsholdsmotor ser sejrspres som en fordel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk landsholdsmotor ser sejrspres som en fordel

Danmark skal bruge en sejr over Rusland for at komme videre. Det er en fordel, mener Christian Nørgaard.

Opdateret 20. juni 2021 kl. 07:40
Sport - 20. juni 2021 kl. 07:30
Af Ritzau

Danskerne er under pres før gruppefinalen mod Rusland.

For at have en chance for at nå videre i EM-turneringen, skal Danmark have en sejr i mandagens opgør, og måske kræver det også lidt belgisk hjælp i kampen mod Finland.

Presset passer danskerne godt, mener midtbanespilleren Christian Nørgaard, som fik slutrundedebut i torsdagens smalle nederlag til Belgien.

- Det er lidt en knockoutkamp. Jeg tror, der kan være noget godt i, at vi skal vinde den her kamp. Vi skal frem over stepperne, mens Rusland måske kan nøjes med et point.

- Det er ikke altid det fedeste at skulle ud at forsvare, hvor vi kan gå til angreb, fordi vi ved, at vi ikke er videre, hvis vi ikke vinder, siger han.

Modsat Danmark kan Rusland i jagten på andenpladsen nøjes med et enkelt point i Parken, såfremt Belgien lever op til den store favoritværdighed mod Finland i opgøret, der spilles samtidig.

Det kan føre til et kampbillede, hvor Rusland forholder sig mere afventende og overlader initiativet til danskerne.

Men Danmark har nøglen til at bryde defensiven op, mener offensivspiller Andreas Skov Olsen.

- Vi skal se, om vi kan finde den samme energi, som vi havde forleden, og trykke dem højt. Hvis de stiller sig helt tilbage, skal vi spille hurtigt og flytte bolden, komme bag dem og slå indlæg.

- Vi skal gå efter sejren, og det kan være svært at spille mod nogen, der står langt tilbage. Men hvis vi har tålmodighed og kører klatten rundt hurtigt, er jeg sikker på, at der nok skal opstå nogle muligheder, så må vi håbe, at vi kan score på dem, siger han.

Den dramatiske hændelse i sidste uge, hvor Christian Eriksen fik hjertestop og blev genoplivet i Parken, har fyldt meget på holdet.

Men danskerne er nået dertil, hvor de kan fokusere på det sportslige, understreger Nørgaard.

- Vi viste mod belgierne, at vi er - hvis ikke kommet os - så i hvert fald et sted mentalt, hvor vi kan præstere på et højt niveau, siger Brentford-spilleren.

Danmark møder Rusland mandag klokken 21.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?