29. september 2021
Emma Aastrand Jørgensen vandt sølv i 500 meter enerkajak ved OL i 2016. Hun er regerende europamester i både 200 meter og 500 meter enerkajak.
Emma Aastrand Jørgensen vandt sølv i 500 meter enerkajak ved OL i 2016. Hun er regerende europamester i både 200 meter og 500 meter enerkajak.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Emma Aastrand Jørgensen er videre til semifinalerne ved OL i Tokyo efter en sikker sejr i sit indledende heat.

Sport - 02. august 2021 kl. 02:38
Af Ritzau

Det danske medaljehåb Emma Aastrand Jørgensen, der vandt sølv ved OL i 2016, er videre til semifinalerne i 200 meter enerkajak ved OL i Tokyo.

Hun vandt sit indledende heat i meget sikker stil trods en mindre god start. Tiden blev 41,572 sekunder, hvilket ikke var prangende, men rigeligt til avancement.

arrow Læs også: Spændt medaljehåb løste op for pres med sikker OL-åbning

Italieneren Francesca Genzo kom hurtigst afsted, men der gik ikke mange meter, inden Jørgensen havde overhalet og suverænt sikrede sig sejren og en plads i semifinalerne.

- Min start var ikke så god, men jeg er glad for at være i gang. Der er lidt at snakke om og optimere, men ellers gik det fint, siger Jørgensen til DR efter sit heat.

Semifinalerne i 200 meter enerkajak med Emma Aastrand Jørgensen afvikles tirsdag fra klokken 02.30 dansk tid, mens der er finale et par timer senere.

Jørgensen er forsvarende europamester i både 200 meter og 500 meter enerkajak.

Emma Aastrand Jørgensen vandt desuden sølv ved OL i Rio i 2016 - dengang i 500 meter enerkajak, som hun også stiller op i denne gang. Der er indledende heats på den distance onsdag.

Kun 19-årige Sara Corfixsen Milthers roede mandag også sit indledende heat i 200 meter enerkajak og blev nummer seks. Senere blev hun nummer fem af otte i sit opsamlingsheat og er dermed ude, da kun top to gik videre.

Bolette Nyvang Iversen og Julie Frølund Funch blev nummer fem af fem i deres indledende heat på 500-meterdistancen, og selv om de fik en fin start i det følgende opsamlingsheat, så gik den ikke.

Iversen og Funch skulle i top fire, men sluttede som nummer fem af seks med ret stor margin.

Emma Aastrand Jørgensen udgør sammen Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch og Sara Corfixsen Milthers den danske firerkajak, der skal i vandet torsdag.

Stemmer du til kommunalvalget i år?