1. april 2020
Sebastian Cappelen begyndte søndagens sidste runde af PGA-turnering i Californien på en delt sjetteplads, og med en runde i fire slag under par fastholdt han den placering. Det er danskerens bedste resultat i karrieren i en PGA-turnering.
Sebastian Cappelen begyndte søndagens sidste runde af PGA-turnering i Californien på en delt sjetteplads, og med en runde i fire slag under par fastholdt han den placering. Det er danskerens bedste resultat i karrieren i en PGA-turnering.
Foto: Jeff Gross/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk golfspiller opnår sin første topplacering på PGA-touren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk golfspiller opnår sin første topplacering på PGA-touren

Den danske golfspiller Sebastian Cappelen slutter på en delt sjetteplads i PGA-turnering i Californien.

Sport - 20. januar 2020 kl. 01:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Golfspilleren Sebastian Cappelen opnåede søndag sit hidtil bedste resultat på den amerikanske PGA-tour, da han sluttede på en delt sjetteplads i turneringen American Express i Californien.

Cappelen brugte på søndagens sidste runde fire slag færre end banens par og slutter samlet 19 slag under par.

Andrew Landry fra USA vinder turneringen i 26 slag under par.

Cappelens hidtil bedste resultat i sæsonen 2020 var en delt 35.-plads i Bermuda Championship. Det fremgår af PGA-tourens hjemmeside.

Den 29-årige dansker grundlagde sin topplacering på tredje spilledag lørdag med 64 slag. Det var rundens laveste score og betød, at Cappelen rykkede 33 pladser frem i feltet.

Den delte sjetteplads udløser en præmie på 218.588 dollar til Cappelen. Det svarer til 1,47 millioner kroner. Hans samlede indtjening i præmiepenge er dermed oppe på godt 295.000 dollar i denne sæson.