21. februar 2020
Den tidligere verdensmester Alejandro Valverde må vente lidt endnu, før han kan køre med sin danske holdkammerat, Mathias Norsgaard.
Den tidligere verdensmester Alejandro Valverde må vente lidt endnu, før han kan køre med sin danske holdkammerat, Mathias Norsgaard.
Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk cykelrytter sigter efter Movistar-debut i april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk cykelrytter sigter efter Movistar-debut i april

Mathias Norsgaard er snart klar til at træne igennem igen, efter at han brækkede skinnebenet i december.

Sport - 14. februar 2020 kl. 16:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cykelrytteren Mathias Norsgaard kan øjne et comeback til landevejen.

Den 22-årige tempospecialist blev 5. december sidste år ramt af en bil under træning nær sit hjem i den spanske by Girona og brækkede sit højre skinneben to steder.

Knap to måneder senere kan han se en ende på den tunge periode, der både har været fysisk og mentalt udfordrende.

- Kirurgen har fortalt mig, at jeg burde kunne give den fuldt gas - også på landevejen - cirka 12 uger efter operationen, hvilket er om tre uger.

- Jeg håber, at jeg kan få lov til at køre nogle af de spanske etapeløb sent i april og komme tilbage igen, siger Norsgaard.

Siden trafikulykken har han brugt tiden på at genoptræne benet, og han har kørt masser af kilometer på motionscyklen.

Måske kunne han i teorien være blevet klar til forårsklassikerne, men det ser han ikke som et realistisk mål.

- Jeg vil kunne komme tilbage omkring tidligt i april. Men desværre er det der, Paris-Roubaix og Ardenner-klassikerne ligger. Det er de absolutte topryttere, der skal køre de løb. Ikke de ryttere, der er på vej tilbage, lyder det fra silkeborgenseren.

- Jeg skulle have kørt dem. Men jeg har det også sådan lidt, at selv 12 uger efter et brud tror jeg, at en tur gennem Arenberg-skoven kunne rive det stærkest helede brud op.

Den tidligere VM-bronzevinder på U23-niveau skrev kontrakt med Movistar forud for 2020-sæsonen. Danskerens første kontrakt med et World Tour-hold.

Han er lykkelig for, at aftalen blev underskrevet, inden den voldsomme ulykke indtraf.

- Jeg er heldig, at jeg nåede at få skrevet den kontrakt, inden det skete. Ellers havde det nok set sort ud, siger han.

Mathias Norsgaard er en af de nye danske ryttere på World Tour-scenen i denne sæson. De andre er Andreas Stokbro (NTT), Michael Carbel (NTT), Alexander Kamp (Trek) og Mikkel Bjerg (UAE).

I alt er 22 danske ryttere at finde på World Touren, hvilket er rekord.