20. marts 2019
Christinna Pedersen tabte fredag i Schweiz sammen med sin makker i mixeddouble, og det blev hendes sidste kamp på topplan. Arkivfoto.
Christinna Pedersen tabte fredag i Schweiz sammen med sin makker i mixeddouble, og det blev hendes sidste kamp på topplan. Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk badmintonstjerne har spillet sin sidste kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk badmintonstjerne har spillet sin sidste kamp

Christinna Pedersen og makkeren Mathias Christiansen tabte til kinesisk par i kvartfinalen i Swiss Open.

Sport - 15. marts 2019 kl. 17:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lang og glorværdig karriere i dansk badminton er slut.

Fredag aften spillede Christinna Pedersen sin sidste kamp i karrieren i kvartfinalen ved Swiss Open.

Den 32-årige doublespecialist tabte sammen med makkeren Mathias Christiansen i mixeddouble til et kinesisk par bestående Chen Lu og Lu Ka.

De femteseedede kinesere vandt 21-19, 21-23 og 21-17.

Tidligere på ugen meddelte Christinna Pedersen, at hun ikke længere havde gnisten til at spille på topplan.

Til TV2 Sport fortæller hun, at det var et følelsesladet øjeblikket, da karrierens sidste bold var spillet.

- Det var med tårer i øjnene og med gåsehud.

- Det er jo ikke fordi, jeg har gjort mig forestillinger om, hvordan det ville være, men da den sidste bold ikke går til vores side, kan jeg godt mærke, der kommer en klump i halsen, og så er det bare slut.

- Det er lidt en mærkelig fornemmelse at stå med, siger Christinna Pedersen til TV2 Sport.

Den danske badmintonstjerne har flere gange været europamester i både damedouble og mixeddouble, og to gange er det blevet til medaljer ved OL.

Ved OL i 2012 i London vandt hun bronze i mixeddouble sammen med den tidligere makker Joachim Fischer.

Fire år senere blev det til OL-sølv i Rio i kvindernes double sammen med Kamilla Rytter Juhl.