23. september 2021
Simone Tetsche Christensen (i rød trøje nummer tre fra venstre) er klar til OL-finalen.
Simone Tetsche Christensen (i rød trøje nummer tre fra venstre) er klar til OL-finalen.
Foto: Christian Hartmann/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk BMX-rytter drøner i OL-finale trods tunge starter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk BMX-rytter drøner i OL-finale trods tunge starter

Simone Tetsche Christensen er blandt de otte ryttere, der senere fredag skal køre om medaljer.

Sport - 30. juli 2021 kl. 05:26
Af Ritzau

BMX-rytteren Simone Tetsche Christensen skal køre om medaljer ved OL i Tokyo.

Danskeren kæmpede sig fredag formiddag lokal tid gennem tre semifinaleheat og sluttede som nummer to i sin gruppe. De fire bedste i hver af de to grupper udgør finalefeltet.

Kvalifikationen er en stor opmuntring for den 27-årige dansker, som på grund af skader stort set ikke har deltaget i konkurrencer i de seneste to år og derfor tog til OL med afdæmpede forventninger.

Et kraftigt regnvejr over den japanske hovedstad udsatte semifinalerne i en halv time, men Tetsche var klar, da arrangørerne gav grønt lys til at sætte konkurrencerne i gang.

Hun startede med en andenplads i første heat, hvor en dårlig start viste sig som en fordel, som betød at hun kunne undgå et større sammenstød i første sving.

Sammenstødet satte en række konkurrenter ud af spillet, og Tetsche kunne manøvrere gennem kaosset og køre i mål som nummer to.

Også i heat to var danskeren langsomt ude af starthullet. Men det fik hun med fin teknik rettet op på i første sving, hvor hun overhalede flere rivaler.

Herefter viste hun, at hun har god fart i cyklen, og hendes fjerdeplads var aldrig rigtig i fare.

Da så det godt ud inden sidste heat, hvor Tetsche vidste, at en placering i midterfeltet ville sende hende videre til medaljeløbet.

Det klarede hun med en fjerdeplads efter et løb, hvor hun kom sidst ind i første sving, men kørte sig flot op på de lange fartstykker.

Stemmer du til kommunalvalget i år?