11. november 2019
Niklas Larsen (tv.) har haft en god sæson, som blandt andet har kastet en sølvmedalje ved EM i linjeløb af sig. Det bliver dog ikke til EM i banecykling for Larsen i denne omgang.
Niklas Larsen (tv.) har haft en god sæson, som blandt andet har kastet en sølvmedalje ved EM i linjeløb af sig. Det bliver dog ikke til EM i banecykling for Larsen i denne omgang.
Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark må undvære landsholdsprofiler ved bane-EM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark må undvære landsholdsprofiler ved bane-EM

Casper Folsach og Niklas Larsen er ikke med i den danske trup, der skal kæmpe om medaljer ved bane-EM.

Sport - 14. oktober 2019 kl. 08:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To markante profiler glimrer ved deres fravær i den danske trup til EM i banecykling, der begynder onsdag i hollandske Apeldoorn.

Landsholdet må således undvære Casper Folsach og Niklas Larsen, der begge var med til at vinde bronze ved OL i 2016 og VM tidligere i 2019 i 4000 meter holdforfølgelsesløb.

De største danske forventninger knytter sig til parløb på både herre- og kvindesiden.

Folsachs hold, ColoQuick, meddelte i september, at den unge rytter er nødt til at sætte karrieren på pause på ubestemt tid på grund af hjerteproblemer.

Larsen meldte i sidste måned afbud til VM for U23-ryttere på grund af en overbelastningsskade i en muskel i ballen, og ved den lejlighed blev det oplyst, at vinderen af 2019-udgaven af PostNord Danmark Rundt var blevet rådet til at hvile sig.

Afbuddene får betydning for de danske ambitioner i disciplinen.

- Vi er naturligvis svækket af, at Niklas ikke er blevet klar, og det påvirker vores forventninger, men vi er stadig meget stærke i holdløbet, så målet er en semifinaleplads, siger Casper Jørgensen i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union (DCU).

Til gengæld er Frederik Rodenberg, som også var en del af bronzeholdet i Rio, tilbage i truppen.

Landstræneren har også forventninger til Lasse Norman og Michael Mørkøv, der tager en pause fra landevejsprogrammet for at køre parløb.

- Vi har en klar forventning om medalje i parløbet, for Norman og Mørkøv er et af verdens absolut stærkeste par. Der er ikke tvivl om, at resten af feltet vil se på dem, men de har både rutinen og niveauet til at håndtere den situation, siger Jørgensen.

Hos kvinderne er forventningerne især knyttet til Amalie Dideriksen og Julie Leth i parløb. De to vandt EM-guld sidste år.

- Som forsvarende mestre vil øjnene være rettet mod Amalie og Julie i parløbet, og forventningerne er store, men det er svært at placere de andre nationers niveau, da EM er den første store konkurrence siden VM i Polen, siger landstræner Mathias Møller Nielsen.

EM i banecykling slutter søndag.