9. december 2019
Fredrik Bjerrehuus (til højre) er den trejde danske atlet, der officielt er udtaget til OL i Tokyo (arkivfoto).
Fredrik Bjerrehuus (til højre) er den trejde danske atlet, der officielt er udtaget til OL i Tokyo (arkivfoto).
Foto: Regis Duvignau/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DIF udtager Mark O. Madsens arvtager til OL i Tokyo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DIF udtager Mark O. Madsens arvtager til OL i Tokyo

Bryderen Fredrik Bjerrehuus er officielt blevet udtaget til OL i 2020, efter at han nåede semifinalen til VM.

Sport - 21. november 2019 kl. 08:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bryderen Fredrik Bjerrehuus er torsdag officielt blevet udtaget til næste års OL i Tokyo.

Den 29-årige bryder nåede i september semifinalen til VM i Kasakhstan, og det er derfor ikke den store overraskelse, at Danmarks Idrætsforbund (DIF) nu har udtaget Bjerrehuus til legene i Japan.

- Igennem hele mit liv har det været en drøm at komme til OL, så det er dejligt, at den går i opfyldelse.

- Det betyder meget for mig, for min familie og for hele brydedanmark, siger Fredrik Bjerrehuus i en pressemeddelelse fra DIF.

Bryderen fra Herning kæmper i klassen op til 67 kilo.

Dansk brydning hentede ved det seneste OL i Rio sølv, da Mark O. Madsen nåede finalen, hvor han dog tabte. Mark O. Madsen har efterfølgende indstillet brydekarrieren og kæmper i MMA.

DIF har officielt udtaget tre danske atleter til OL i Tokyo. Ud over Fredrik Bjerrehuus drejer det sig om bueskytten Maja Jager og skeetskytten Jesper Hansen.