19. oktober 2018
DBU-formand Jesper Møller kalder VM-buddet i 2026 fra USA, Canada og Mexico for det mest bæredygtige i forhold til stadionbyggerier.
DBU-formand Jesper Møller kalder VM-buddet i 2026 fra USA, Canada og Mexico for det mest bæredygtige i forhold til stadionbyggerier.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DBU-formand: Nordamerikansk VM-bud var mest bæredygtigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DBU-formand: Nordamerikansk VM-bud var mest bæredygtigt

VM-slutrunden 2026 skal afholdes i et samarbejde mellem USA, Canada og Mexico, og det glæder DBU-formand.

Sport - 13. juni 2018 kl. 19:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om otte år skal der spilles VM i fodbold i USA, Canada og Mexico.

Det blev onsdag besluttet med et flertal på 67 procent af de 203 stemmeberettigede medlemmer af Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

Stemmetallet blev 134 mod 65, der stemte på Marokko som VM-vært i 2026.

Den danske stemme gik også til det nordamerikanske VM-bud, fortæller formand i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, til unionens hjemmeside.

- Det har været to stærke bud, der begge kunne afholde en god VM-slutrunde.

- Vi mener dog, at det nordamerikanske bud er klart det bedste. Både fordi VM-slutrunder som bekendt skal rundt i verden, og det er på tide, at det kommer til Nordamerika, hvor det senest var med VM i 1994.

- Samtidig er det nordamerikanske forslag stærkest i forhold til menneskerettigheder og arbejdet med at skabe en bæredygtig slutrunde i forhold til stadionbyggerier, siger Jesper Møller.

I begyndelsen af maj havde DBU's formand sammen med sine nordiske kolleger besøg af de mulige 2026-værter ved et møde i København.

Men først i denne uge traf DBU's bestyrelse den endelige beslutning.

- Det bliver et fantastisk VM i et stærkt samarbejde mellem tre store fodboldnationer.

- Jeg er overbevist om, at vi får en kæmpe fodboldfest, hvor arrangørerne vil skabe unikke rammer, og vi vil for første gang se hele 48 lande kæmpe om det største fodboldtrofæ, siger Jesper Møller.