16. juni 2021
Skipper Madeleine Dupont har styret Danmark til OL-kvalifikation.
Skipper Madeleine Dupont har styret Danmark til OL-kvalifikation.
Foto: Jeff Mcintosh/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Curlingkvinder sikrer Danmark VM-avancement og OL-billet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Curlingkvinder sikrer Danmark VM-avancement og OL-billet

Danmarks kvindelandshold i curling opnår VM-avancement og OL-kvalifikation efter overraskende sejrsstime.

Sport - 07. maj 2021 kl. 20:14
Af Ritzau

Det danske kvindelandshold i curling skal repræsentere Danmark ved næste års vinter-OL i Beijing.

Fredag aften sikrede Madeleine Dupont og co. Danmark en OL-billet, da den næstsidste kamp i den indledende runde ved VM i Canada endte med en sejr over Skotland på 9-5.

arrow Læs også: Stolt curlingdansker trods VM-exit: Vi nåede drømmemål

Natten til lørdag dansk tid slog danskerne så en tyk streg under den gode form ved at besejre Tjekkiet 6-5 i dagens anden kamp, som altså var den sidste inden slutspillet.

Præstationen udløser OL-kvalifikation samt avancement ved verdensmesterskaberne, hvor Danmark nu skal ud i en direkte dyst med USA om en semifinaleplads.

Danmark har tidligere slået USA i en tæt kamp i løbet af gruppespillet.

Sejren mod Tjekkiet beseglede den danske fjerdeplads i det indledende gruppespil, hvor det blev til 8 sejre i 13 kampe.

Danmark var ellers på forhånd ikke udset mange chancer for at ende i den sjove ende af tabellen ved VM og tage en OL-billet.

Men skipper Madeleine Dupont har sammen med søsteren Denise Dupont samt Mathilde Halse, My Larsen og Lina Knudsen imponeret.

Blandt andet er verdensranglistens nummer to, Sydkorea, blevet besejret.

Efter sejren over Skotland og inden den afsluttende ottende sejr i gruppespillet sagde Madeleine Dupont om den overraskende gode præstation:

- Inden vi tog afsted, fortalte jeg alle, at jeg ville være glad, hvis vi vandt to kampe. Og nu er vi på syv. Det sker ikke så ofte, at Danmark kommer til vinter-OL, så vi vil virkelig gerne afsted, sagde hun ifølge worldcurling.org.

arrow Nederlag til USA sender danske curlingkvinder ud af VM
08. maj 2021 kl. 20:08 Opdateret: kl. 20:10
arrow Team Danmark vil i dialog om støtte til curlinghold før OL
08. maj 2021 kl. 09:38 Opdateret: kl. 09:40
arrow Canada stopper dansk sejrsstime ved curling-VM
06. maj 2021 kl. 20:07 Opdateret: kl. 20:08
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?