17. juli 2019
Jakob Fuglsang varmede for nylig op til Tour de France med den samlede sejr i Critérium du Dauphiné.
Jakob Fuglsang varmede for nylig op til Tour de France med den samlede sejr i Critérium du Dauphiné.
Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cort skal hjælpe Fuglsang til topplacering i Touren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cort skal hjælpe Fuglsang til topplacering i Touren

Helt som ventet er Jakob Fuglsang og Magnus Cort blevet udtaget til Tour de France for Astana.

Sport - 26. juni 2019 kl. 12:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Jakob Fuglsang i næste uge tager hul på Tour de France med drømmen om en topplacering, er det med landsmanden Magnus Cort som en af hjælperne.

De to danskere er blevet udtaget til Astanas Tour-hold, oplyser cykelholdet onsdag i en pressemeddelelse.

Også i staben omkring holdet er der også dansk islæt, for Lars Michaelsen skal ligesom Dmitriy Fofonov og Bruno Cenghialta være holdets sportsdirektører i det tre uger lange etapeløb.

- I sidste ende er der kun en rytter, der kan vinde Tour de France. Vi må se, hvad holdet er i stand til. Vi er klar til at kæmpe for det bedst mulige resultat, det er helt sikkert, siger Fofonov i pressemeddelelsen.

Jakob Fuglsang går ind til løbet som den ubestridte kaptajn. Han har haft en fænomenal sæson i 2019, hvor han har kørt sig til topplaceringer i alle de løb, han har deltaget i med undtagelse af det spanske endagsløb Clasica de Almeria.

I den første halvdel af 2019 har han vundet en etape i Tirreno-Adriatico, Liege-Bastogne-Liege og vundet samlet i etapeløbene Ruta del Sol og Critérium du Dauphiné.

Det er niende gang, at han deltager i Touren. Cort deltager for anden gang.

Foruden danskerne er Aleksej Lutsenko (Kasakhstan), Gorka Izagirre (Spanien), Pello Bilbao (Spanien), Luis León Sanchez (Spanien), Omar Fraile (Spanien) og Hugo Houle (Canada) udtaget til Touren.

Tidligere onsdag meddelte Quick-Step, at Michael Mørkøv og Kasper Asgreen er en del af holdets otte mand store hold til Touren.

Dermed er i alt fire danskere indtil videre blev klarmeldt til Touren, der starter 6. juli i Bruxelles og slutter 28. juli i Paris.