4. juli 2020
Over 300 personer har mistet livet som følge af coronavirusset.
Over 300 personer har mistet livet som følge af coronavirusset.
Foto: Antara Foto/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronavirus aflyser kinesisk Formel E-grandprix

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronavirus aflyser kinesisk Formel E-grandprix

Det kinesiske Formel E-grandprix 21. marts i byen Sanya er aflyst på grund af spredningen af coronavirusset.

Opdateret 02. februar 2020 kl. 14:08
Sport - 02. februar 2020 kl. 14:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu en sportsbegivenhed er blevet aflyst i Kina som følge af det dødelige coronavirus.

Det kinesiske Formel E-grandprix i byen Sanya 21. marts er blevet aflyst på grund af spredningen af virusset, skriver Formel E på sin hjemmeside.

Beslutningen er blevet truffet efter tæt dialog med Hainan-provinsen og bystyret i Sanya, Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) og Det Kinesiske Motorsportsforbund.

Formel 1-feltet kommer efter planen også til Kina i april, hvor grandprixet skal køres 19. april i Shanghai, men det er også i risiko for at blive aflyst. Således meddelte FIA torsdag, at det følger situationen med coronavirusset nøje.

En lang række sportsbegivenheder i Kina er den seneste tid blevet aflyst eller rykket på grund af coronavirusset, der menes at stamme fra den kinesiske by Wuhan.

Blandt andet er den bedste kinesiske fodboldliga blevet udsat, mens atletik-VM, China Masters i badminton og Tour of Hainan i cykling er blandt de ting, der er blevet aflyst.

Natten til søndag blev det første dødsfald som følge af coronavirus uden for Kina bekræftet, da en 44-årig kinesisk mand døde i Filippinerne.

Hidtil har dødsfaldene udelukkende været i Kina, hvor over 300 personer har mistet livet.

I Kina er der lørdag bekræftet 2590 nye tilfælde af mennesker, der er smittet med coronavirusset.

Det bringer det samlede antal smittede i Kina op på 14.380.

Foruden Kina har smitten spredt sig til over 20 andre lande, heriblandt også otte europæiske lande.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret coronaudbruddet for en international sundhedskrise.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020
arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?