6. juli 2020
Ronald Koeman er ovenpå igen, efter han fik foretaget et indgreb ved hjertet. (arkivfoto)
Ronald Koeman er ovenpå igen, efter han fik foretaget et indgreb ved hjertet. (arkivfoto)
Foto: David Klein/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona udsatte Koemans hjertekontrol før hjerteanfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona udsatte Koemans hjertekontrol før hjerteanfald

Ronald Koeman frygter, at folk har mistet livet som følge af aflyste kontroltider under coronapandemien.

Sport - 29. maj 2020 kl. 15:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere forsvarslegende og nuværende landstræner for Holland, Ronald Koeman, fik i starten af maj foretaget et hjerteindgreb, efter at han blev dårligt tilpas og blev kørt på hospitalet i ambulance.

Men det kunne måske have været taget mere i opløbet, hvis det ikke havde været for en aflyst kontroltid få uger forinden, fortæller han i et tv-interview med RTL ifølge Reuters.

Således havde den 57-årige Koeman allerede bestilt tid til en kontrol af hjertet, men på grund af corona-travlhed blev den udsat.

- Jeg havde bestilt en hjertekontrol, blandt andet fordi min far døde af et hjerteanfald, men kontrollen blev udsat til 4. juni.

- Nu spekulerer jeg på, hvor mange der ikke lever længere, fordi de har fået en aftale udsat. Jeg har indset, at jeg var heldig, siger Ronald Koeman, der blandt andet var en del af Barcelonas Dream Team sammen med Michael Laudrup.

Nu brænder Koeman for at komme tilbage på job, men spørgsmålet er bare, hvornår der igen kan afvikles landsholdsfodbold.

Helbredet har det i hvert fald fint efter forskrækkelsen for knap en måned siden.

- Jeg er på medicin og arbejder med en fysioterapeut tre gange om ugen. Jeg var til kardiolog i morges, og alt var i orden, lyder det fra Koeman.

Han begyndte sin trænergerning som landstrænerassistent tilbage i 1997. Siden 2018 har han stået i spidsen for A-landsholdet.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?