19. juni 2021
Ståle Solbakken blev i december udnævnt som ny norsk landstræner. Nordmanden blev i oktober sidste år fyret som manager i FC København.
Ståle Solbakken blev i december udnævnt som ny norsk landstræner. Nordmanden blev i oktober sidste år fyret som manager i FC København.
Foto: Savo Prelevic/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona udsætter Solbakkens hjemmebanedebut som landstræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona udsætter Solbakkens hjemmebanedebut som landstræner

Norges landskampe i juni bliver flyttet til Spanien på grund af karantænereglerne i forbindelse med Corona.

Sport - 15. maj 2021 kl. 14:07
Af Ritzau

Det bliver heller ikke i denne omgang, at Ståle Solbakken får hjemmebanedebut som landstræner for det norske fodboldlandshold.

Det Norske Fodboldforbund (NFF) skriver på sin hjemmeside, at landsholdets kampe i juni mod Luxembourg og Grækenland bliver flyttet fra nationalstadionet Ullevaal til den spanske by Malaga.

Kampene skal spilles 2. og 6. juni.

Det er de norske karantæneregler for indrejse, der gør det vanskeligt at gennemføre kampene på norsk grund.

Den tidligere FC København-manager havde ellers set frem til at få debut på den norske hjemmebane.

- Vi håbede til det sidste, at vi kunne spille på Ullevaal, men vi tager de norske myndigheders beslutning til efterretning.

- Som ved forrige samling får vi det bedste ud af situationen og rejser til Marbella, siger Solbakken.

Også i marts spillede Norge sin hjemmekamp på La Rosaleda-stadionet i Malaga, da det blev til et 0-3-nederlag til Tyrkiet i VM-kvalifikationen.

Dermed ser det ud til, at Solbakkens første hjemmekamp som landstræner bliver mod Holland i VM-kvalifikationen 1. september. Seks dage senere skal Gibraltar efter planen på besøg i Oslo.

Norge er ikke kvalificeret til sommerens EM.

Solbakken har kontrakt som norsk landstræner frem til og med EM i 2024.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?