28. september 2020
I december sidste uge blev det meddelt, at Fallon Sherrock ville deltage i dartstævnet Nordic Darts Masters.
I december sidste uge blev det meddelt, at Fallon Sherrock ville deltage i dartstævnet Nordic Darts Masters.
Foto: Action Images/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona skubber dartturnering i København til juni 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona skubber dartturnering i København til juni 2021

Fallon Sherrock og de øvrige dartspillere må vente til næste år for at dyste i Nordic Darts Masters i Forum.

Sport - 14. august 2020 kl. 10:58
Af Ritzau

Dartturneringen Nordic Darts Masters i København er skubbet til juni næste år.

Det skriver arrangøren PDC Darts på sin hjemmeside.

- Der har været store forventninger til Nordic Darts Masters, og selv om begivenheden ikke kan finde sted i 2020, ser vi allerede frem til at besøge Forum i København næste år, siger PCD's administrerende direktør, Matt Porter.

Den internationale turnering er en del af PDC World Series.

Oprindeligt skulle den have fundet sted i juni i år, men blev udsat til oktober. Nu er den så udsat yderligere.

I december sidste år blev det meddelt, at den kvindelige dartsensation fra sidste års VM, Fallon Sherrock, ville deltage i Nordic Darts Masters.

Fans med billet til de oprindelige datoer får overført dem til næste års begivenhed. De kan også bede om at få pengene tilbage.

I Danmark er det på grund af risiko for coronasmitte ikke tilladt at samle mere end 500 personer til større arrangementer, hvor publikum sidder ned.

Politikerne skal fredag forhandle om næste fase af genåbningen af Danmark, og drøfte muligheden for flere tilskuere til sports- og kulturarrangementer blandt andet.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?