2. juli 2020
Africa Cup of Nations blev i 2019 vundet af Algeriet.
Africa Cup of Nations blev i 2019 vundet af Algeriet.
Foto: Suhaib Salem/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona skubber afrikansk fodboldmesterskab til 2022

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona skubber afrikansk fodboldmesterskab til 2022

Africa Cup of Nations skulle være spillet i 2021, men er rykket et år på grund af coronavirus.

Sport - 30. juni 2020 kl. 16:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldslutrunden Africa Cup of Nations skubbes til 2022.

Det har Det Afrikanske Fodboldforbund besluttet, skriver flere nyhedsbureauer, heriblandt Reuters.

Turneringen skulle være spillet i januar og februar i 2021, men er altså rykket et år til januar 2022.

Det sker som følge af coronakrisen, der i forvejen har rykket rundt på en lang række turneringer i klub- og landsholdsregi.

Det har ikke været muligt at spille hele kvalifikationen i år på grund af de mange aflysninger.

Algeriet er forsvarende mester i turneringen, der i 2019 blev afholdt om sommeren for første gang.

Derefter besluttede man at gå tilbage til at afvikle mesterskabet om vinteren, hvor vejret ofte passer bedre til fodboldkampe.

I Cameroun, hvor turneringen skal afholdes, har det for vane at regne kraftigt i store dele i perioden mellem april og oktober. Omvendt er det sædvanligvis mere tørt i perioden mellem december og februar, hvilket er årsagen til, at man har placeret turneringen i begyndelsen af året.

Beslutningen om at gå tilbage fra sommer- til vintertermin betyder, at mange europæiske klubber skal afgive spillere til mesterskabet midt i sæsonen i stedet for sommerpausen.

Første udgave af Africa Cup of Nations blev spillet i 1957, og den er i alt afviklet 32 gange.

Cameroun skal også være vært for semifinalerne og finalen i denne sæsons afrikanske udgave af Champions League. De tre kampe skal spilles på samme stadion i havnebyen Douala.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?