4. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-frygt får Kina til at indstille antidopingtests

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-frygt får Kina til at indstille antidopingtests

Kina indstiller midlertidigt antidopingtests på grund af coronavirus, meddeler internationalt testagentur.

Sport - 03. februar 2020 kl. 17:18
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udbruddet af coronavirus i Kina får landet til midlertidigt at indstille at teste landets atleter for doping. Det sker, seks måneder før OL begynder i Tokyo.

Det oplyser Det Internationale Testagentur (ITA) mandag ifølge AFP.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

- Det skyldes forsigtighed for ikke at bringe atleter eller testpersonale i fare, selv om man anerkender vigtigheden af antidopingaktiviteter, så er prioriteten af opretholde folkesundheden, lyder det fra ITA.

Agenturet oplyser, at Kinas statslige testagentur, som forkortet hedder Chinada, gradvist vil genoptage at teste i takt med, at situationen i landet forbedres, og ITA undersøger i øjeblikket, om private udbydere i stedet i en periode kan overtage arbejdet med at teste landets atleter.

Kinesiske myndigheder rapporterede mandag om 57 nye dødsfald af coronavirus, hvilket betyder, at mere end 350 mennesker er døde af virusset, siden det blev opdaget i slutningen af 2019 i byen Wuhan.

Siden har coronavirus spredt sig til andre lande.

Chinada foretager omkring 15.000 antidopingtests årligt ifølge egne oplysninger.

Ifølge Det Internationale Antidopingagentur (Wada) foretog Kina i 2017 over 10.000 tests, hvilket var det tredjestørste antal foretaget af et nationalt testcenter efter Tyskland og Storbritannien.

Mandag kommenterede Japans premierminister, Shinzo Abe, også situationen med det hærgende coronavirus, og Shinzo Abe forsikrede, at det ikke vil få betydning for OL i Tokyo.

Japan vil samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i de sidste forberedelser til OL.

- Ved at koordinere vores indsats med WHO og andre relaterede agenturer vil vi tage de nødvendige skridt, så forberedelserne til at afholde OL støt og roligt vil fortsætte, siger Abe.

Ifølge AFP vil Japans ansvarlige for afholdelsen af OL i Tokyo senere i denne uge mødes for at diskutere udbruddet, og hvordan man forhindrer yderligere spredning.

Der er ikke rapporteret om dødsfald som følge af coronavirus i Japan.

Landet har allerede advaret landets borgere mod unødvendige rejser til Kina, hvor virusudbruddet startede. Derudover har Japan indført restriktioner i forhold til indrejse i landet.

Flere OL-kvalifikationsturneringer og -stævner i Kina er blevet aflyst eller udsat grundet corona virusudbruddet.

OL begynder 24. juli i Tokyo.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?