18. oktober 2018
21-årige Egan Bernal vandt sidste år Tour de l'Avenir, der er en slags Tour de France for unge talenter. Det fik Sky til at give ham en treårig kontrakt, og han spås en stor fremtid som klassementrytter.
21-årige Egan Bernal vandt sidste år Tour de l'Avenir, der er en slags Tour de France for unge talenter. Det fik Sky til at give ham en treårig kontrakt, og han spås en stor fremtid som klassementrytter.
Foto: Benoit Tessier/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Colombias gyldne generation brillerer i alle terræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Colombias gyldne generation brillerer i alle terræner

Colombiansk cykling har ramt en guldåre med en række ryttere i verdensklasse og kan stille et stærkt VM-hold.

Sport - 22. juli 2018 kl. 06:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den vel nok hurtigste sprinter i den første Tour de France-uge var colombiansk. Det samme er en af podiekandidaterne og løbets mest talentfulde unge rytter.

Colombiansk cykelsport bugner af talent og kvalitet i disse år, og det er ikke kun Tour-stjerner som Fernando Gaviria, Nairo Quintana og Egan Bernal.

Alt i alt er colombianske ryttere noteret for 13 sejre på World Touren i foråret. Til sammenligning har dansk cykling - der har haft det bedste forår i mands minde - taget fem sejre på øverste niveau.

- Der har jævnligt været gode colombianere i de seneste 30 år, men denne generation er den bedste nogensinde. Det er virkelig fedt at se, siger Jonathan Vaughters, der er manager på Tour-holdet Education First.

Han har tre colombianere på sit hold, hvoraf to blev udtaget til Touren. Blandt andre den nu udgåede Rigoberto Urán, som sidste år blev nummer to i løbet.

Mængden af talent i Colombia har fået Education First til at gøre det cykelgale sydamerikanske land til at særligt fokusområde, når der skal spejdes efter nye ryttere.

- Vi har gode kontakter der, og det er absolut et af de områder, hvor vi er meget opmærksomme på at søge efter talent. Det er et af de første lande, vi kigger i, siger Jonathan Vaughters.

Også storholdet Quick-Step har øje for colombianerne og har de to sprintere Fernando Gaviria og Álvaro José Hodeg i staben.

Gaviria er efter nogle succesfulde år som banerytter blevet en af de allerhurtigste afsluttere på landevejen.

- Det er nogle gode drenge, colombianerne. Det er meget høflige mennesker, men de er også gudsbenådede cykelryttere. De vokser op med cykling.

- De kommer fra en anden kultur end vores, men det er stadig med cyklen i centrum, siger Brian Holm, der er sportsdirektør på Quick-Step.

Han er enig med Vaughters i, at colombiansk cykling aldrig har været bedre end nu.

- Det kommer lidt i bølger, som vi også kender det fra Danmark. Man går og venter på den store generation, og pludselig er den der. Colombiansk cykling er inde i en højkonjunktur, og succes avler succes, siger Holm.

Det mener stortalentet Egan Bernal også. Han har selv colombianske forbilleder i feltet, som har givet ham tro på, at han kunne slå igennem på den store scene.

- Rigoberto Urán, Nairo Quintana og Esteban Chaves har lavet gode resultater i nogle år, og nu forsøger vi andre at følge i deres fodspor.

- Der er mange ryttere, der gør det godt i Europa, og det har fået flere hold til at kigge mod Colombia, siger Egan Bernal.

Han er i Touren del af et stærkt Sky-hold, og også til VM senere på året kommer Bernal i fint selskab.

På en bjergrig rute i Østrig er der mange, der har stor fidus til colombianerne, der særligt i det terræn kan mønstre et skræmmende hold.

- De kan rundbarbere alle, hvis de kan finde ud af at samarbejde. De skal dumme sig gevaldigt for ikke at få en VM-medalje, siger Brian Holm.

- Jeg sad og skrev dem alle sammen ned en dag, og jeg fandt 12 colombianere, der hver især kan vinde VM i år. Chefen for deres udtagelseskomité kommer på hårdt arbejde, lyder det fra Holm.