Stortalentet Ivan Sosa vandt for tredje år i træk den afsluttende kongeetape i Vuelta a Burgos.
For tredje år i træk vandt den colombianske cykelrytter Ivan Sosa den afsluttende etape i Vuelta a Burgos.
Den 22-årige Team Ineos-rytter tog således sejren på en hård og bjergrig 5. etape.
Modsat 2018- og 2019-udgaverne af etapeløbet, så lykkedes det ikke det colombianske stortalent at tage den samlede sejr. Den gik til belgieren Remco Evenepoel (Quick-Step).
- Jeg kender denne stigning ret godt, og jeg ville gerne have vundet hele løbet for tredje gang. Da det ikke var muligt, så gik jeg efter etapesejren.
- Vi kørte alle lige til kanten, og jeg er glad for, hvordan det hele endte til sidst, siger Ivan Sosa.
Op ad det afsluttende bjerg slog han Mikel Landa (Bahrain-McLaren) og Remco Evenepoel med henholdsvis 9 og 11 sekunder.
Den blot 20-årige belgier Evenepoel overnattede på førstepladsen.
- Missionen blev gennemført. Jeg måtte lide og kæmpe for det, men bagefter føles det skønt, siger han.
I klassementstillingen havde Remco Evenepoel et hul på 30 sekunder ned til spanske Mikel Landa på andenpladsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her