23. april 2021
Når James Rodriguez (th.) og Colombia skal være medvært for Copa America i 2021, vil minimum omkring en tredjedel af stadionkapaciteten blive brugt. (Arkivfoto)
Når James Rodriguez (th.) og Colombia skal være medvært for Copa America i 2021, vil minimum omkring en tredjedel af stadionkapaciteten blive brugt. (Arkivfoto)
Foto: Alberto Valdes/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Colombia vil have fans på stadion til Copa America

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Colombia vil have fans på stadion til Copa America

30 procent af stadionkapaciteten kan fyldes med tilskuere til årets Copa America, mener medværten Colombia.

Sport - 03. marts 2021 kl. 09:08
Af Ritzau

- Et Copa America uden tilskuere ville ikke give nogen mening.

Sådan lyder det fra Colombias sportsminister Ernesto Lucena ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sammen med Argentina skal Colombia være vært for Sydamerikas pendant til EM, Copa America, fra 11. juni til 20. juli i år. Det skulle have været afviklet sidste år, men blev udskudt grundet coronapandemien.

Og skal man tro Lucena, så vil der som minimum blive 30 procent fyldt op på landets stadioner til kampene i turneringen.

- Vi arbejder allerede på sundhedsprotokoller, som skal gøre, at vi kan fylde 30 procent af kapaciteten, uddyber sportsministeren.

Samtidig åbner han for, at der kan lukkes flere tilskuere ind, såfremt landet får sat skub i vaccinationsprogrammet, og smittetallet falder.

Indtil videre er knap 150.000 colombianere blevet coronavaccineret. Går alt efter planen, vil 35 millioner af befolkningen været vaccineret inden årets udgang.

Der bor mere end 50 millioner mennesker i Colombia, hvor landets sportsstadioner og -arenaer har været lukket ned for offentligheden i snart et år.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?