18. november 2019
Christian Eriksen gav sin trøje til en udsendt dansk soldat efter torsdagens 2-2-testkamp i Kosovo.
Christian Eriksen gav sin trøje til en udsendt dansk soldat efter torsdagens 2-2-testkamp i Kosovo.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Christian Eriksen er ligeglad med fremtidsspekulationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christian Eriksen er ligeglad med fremtidsspekulationer

Christian Eriksen vil ikke bidrage til de mange spekulationer og rygter om et klubskifte til sommer.

Sport - 22. marts 2019 kl. 17:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Madrid, Barcelona, Paris eller Torino?

I løbet af indeværende sæson har der i de danske og internationale medier været skrevet meget om, hvor landsholdsstjernen Christian Eriksen mon skal bo efter sommerferien.

Det er danskeren gode præstationer i Tottenham og på landsholdet, der sammen med forholdsvis kort tid til kontraktudløb har gjort ham til et varmt navn på fodboldens rygtebørs.

Selv er Eriksen fuldstændig upåvirket af de mange spekulationer og rygter om hans fremtid. Det siger han fredag eftermiddag, efter at fodboldlandsholdet er ankommet til Schweiz.

- Spekulationerne om min fremtid påvirker mig ikke. Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Det er avissnak. Det har kørt lige siden, jeg var 14 år og var til prøvetræning i Chelsea. Det er aviser, der skriver det, siger Christian Eriksen.

Han kommenterer hverken rygter eller kommer med sin egen ambition for, hvad de kommende sæsoner i hans fodboldliv skal bringe, om end han forstår, at der er interesse for det.

- Hvad jeg tænker om min fremtid? Det er en spændende fremtid.

- Det hører med, at man bliver spurgt til fremtiden, men jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke vil snakke om, hvor jeg spiller i næste sæson. Lige nu er jeg her for at spille på landsholdet, siger Eriksen.

Danskerens kontrakt med Tottenham udløber i sommeren 2020, hvilket i fodboldverdenen er om forholdsvis kort tid for en velanset spiller i en storklub.

Det forringer også Tottenhams kort i eventuelle forhandlinger om et salg, at Eriksen næste år kan gå gratis, hvilket kun har bidraget til spekulationerne om et forestående klubskifte.

Selv erkender Eriksen da også, at han er i en speciel situation.

- Premier League-klubberne begynder meget tidligt at få spillerne til at skrive under på nye kontrakter. Derfor er min situation unaturlig. I England er det normalt at skrive under på en fem-seksårig aftale, siger Eriksen.

I marts sidste år fortalte Christian Eriksen, at han var i gang med forhandlinger om en ny kontrakt med Tottenham, men parterne er fortsat ikke nået til enighed.