17. oktober 2021
Den tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensen er omkommet efter en ulykke i Belgien. (Arkivfoto)
Den tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensen er omkommet efter en ulykke i Belgien. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chris Anker Sørensen er omkommet efter en trafikulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chris Anker Sørensen er omkommet efter en trafikulykke

Chris Anker Sørensen er lørdag død efter at have været involveret i en trafikulykke. Han blev 37 år.

Sport - 18. september 2021 kl. 22:04
Af Ritzau

Den tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensen er død efter at have været involveret i en trafikulykke i Belgien, hvor han var nede for at dække VM i landevejscykling.

Det oplyser TV 2, hvor Chris Anker Sørensen i flere år har arbejdet som cykelkommentator og -ekspert.

arrow Læs også: Hårdt ramt Valgren har opsøgt mentaltræner efter tragedie

- Det er med stor sorg, jeg har fået meddelelse om, at vores gode kollega Chris Anker Sørensen er død, siger sportschef på TV 2 Frederik Lauesen i en pressemeddelelse.

- Chris Anker var i Belgien til VM i cykling. I dag, lørdag, var han ude at cykle og blev påkørt af en bil, og han døde senere af sine kvæstelser. Vores tanker og dybe medfølelse går til Chris Ankers familie.

Han blev 37 år gammel og efterlader sig sin kone og to børn. Hans familie er blevet orienteret via politiet i Belgien og Danmark, lyder det.

TV 2 oplyser desuden, at stationens medarbejdere i Belgien er blevet tilbudt krisehjælp, og at de selv kan beslutte, hvorvidt de ønsker at blive i Belgien til cykel-VM eller tage hjem.

Chris Anker Sørensen kørte som professionel cykelrytter i adskillige år for Bjarne Riis' hold, der i de år både hed CSC, Saxo Bank og Tinkoff-Saxo.

Han gjorde sig især i bjergene, og tog i løbet af sin karriere fem professionelle sejre, herunder en etapesejr i Giro d'Italia og et dansk mesterskab i landevejscykling.

Derudover blev det også til en samlet 14.-plads i Touren i 2012 og en 12.-plads i Vuelta a Espana i 2011.

Chris Anker Sørensen nåede i alt 12 at køre grand tour-løb, herunder Tour de France fem gange. I 2017 og 2018 tørnede han ud for det danske Riwal-hold.

Det var samtidig i disse år, han indledte karrieren som tv-ekspert hos TV 2. I den rolle nåede han yderligere fem ture til Tour de France, inden en belgisk træningstur tog livet fra ham.

arrow Chris Anker Sørensens bror: Udlevede cykeldrømmen sammen
23. september 2021 kl. 14:45 Opdateret: kl. 15:44
arrow Barndomsklub hylder Chris Anker Sørensen med mindeløb
22. september 2021 kl. 07:37 Opdateret: kl. 07:38
arrow Jakob Fuglsang om Chris Ankers død: Svært at begribe
21. september 2021 kl. 00:34 Opdateret: kl. 00:36
Rejser du til udlandet i år?