26. oktober 2020
Sebastian Cappelen sluttede søndag op på en delt 11.-plads. (Arkivfoto.)
Sebastian Cappelen sluttede søndag op på en delt 11.-plads. (Arkivfoto.)
Foto: Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cappelen slutter på delt 11.-plads i caribisk turnering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cappelen slutter på delt 11.-plads i caribisk turnering

Danske Sebastian Cappelen formåede aldrig helt at blive farlig i topstriden. Her løb amerikaner med sejren.

Sport - 28. september 2020 kl. 02:44
Af Ritzau

Den danske golfspiller Sebastian Cappelen ender på en delt 11.-plads i PGA-turneringen Corales Puntacana Resort & Club Championship, som blev spillet i Den Dominikanske Republik.

Det sker efter en fin afslutning på turneringen søndag, hvor han gik den afsluttende runde i fire slag under par.

Danskeren fik birdies på 1., 8., 9., 10. og 12. hul, men indkasserede på 15. hul en bogey.

I turneringen rakte præstationen til en samlet score på 11 slag under par og en 11.-plads, som blev delt med amerikanske Patrick Rodgers og kinesiske Xinjun Zhang. Inden sidste runde lå Cappelen på en 24.-plads.

Den gode danske afslutning var dog ikke nok til for alvor at blande sig i topstriden.

Her løb amerikanske Hudson Swafford med sejren med en samlet score på 18 slag under par.

Swafford var under pres til det sidste, men fik en vigtig birdie på 17. hul, hvilket akkurat var nok til at ende som vinder ét slag foran Tyler McCumber, der blev nummer to.

Ingen spillere fra toppen af verdensranglisten deltog i turneringen, hvor Cappelen var den eneste danske spiller.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?