24. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brøndby fyrer seks ansatte midt i vanskelig coronatid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brøndby fyrer seks ansatte midt i vanskelig coronatid

Brøndby fyrer seks ansatte og opjusterer forventningerne for 2020 en smule. Klubben venter stadig underskud.

Sport - 19. november 2020 kl. 12:07
Af Ritzau

Brøndby er fortsat hårdt ramt af coronapandemien, som har gjort det umuligt at fylde stadion med mere end 225 tilskuere til hjemmekampene.

Det har økonomiske konsekvenser og betyder, at klubben har set sig tvunget til at fyre seks ansatte i organisationen.

Det fremgår af Brøndbys kvartalsmeddelelse for tredje kvartal af 2020.

Brøndby-direktør Ole Palmå er ærgerlig over, at man har været nødt til at fyre medarbejdere i organisationen for at spare penge.

- Med en presset kerneforretning har vi løbende set på, hvordan vi kan optimere vores forretning.

- Og konkret betød det, at vi i september måtte tilpasse vores personaleomkostninger og sagde i den forbindelse farvel til en række dygtige kolleger, siger Palmå til klubbens hjemmeside.

Brøndby opjusterer til gengæld forventningerne til regnskabsåret 2020 og ser nu et resultat før skat på minus 25 til minus 35 millioner kroner.

Tidligere ventede Brøndby et resultat på minus 25 til minus 40 millioner kroner.

- Vi knokler på for at sikre indtægter, men udmeldingerne fra regeringen i disse uger bringer ikke meget optimisme med sig.

- Og dansk fodbold vil på nuværende tidspunkt allerede være påvirket i de kommende år af de økonomiske følgevirkninger, som de nuværende restriktioner bringer med sig.

- Vi er dog optimistiske og har håb for fremtiden, og vi klubber arbejder for, at vi tidligt i det nye år igen kan få muligheden for at lukke fans og partnere ind på tribunerne, siger direktøren.

Coronapandemien kan medføre, at Brøndby på "kort og mellemlangt sigt kan opleve faldende indtægter inden for selskabets kerneområder."

Derfor vil ledelsen i den kommende periode fortsat se på behovet for styrke den nuværende likviditet.

Brøndby har omkring 24 millioner kroner tilbage i pengetanken. Derudover har klubben mulighed for at låne ti millioner hos selskabets bank. Klubben har ingen gæld i øjeblikket.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?