21. september 2018
Scott Thwaites kørte Tour de France for Team Dimension Data i 2017.
Scott Thwaites kørte Tour de France for Team Dimension Data i 2017.
Foto: Reuters/Benoit Tessier/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk cykelrytter får alvorlige rygskader i træningsstyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk cykelrytter får alvorlige rygskader i træningsstyrt

Scott Thwaites styrtede under træningen og pådrog sig flere brud på rygsøjlen.

Sport - 22. marts 2018 kl. 08:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cykelrytteren Scott Thwaites har pådraget sig alvorlige rygskader i et styrt under en træningstur.

Det skriver britens hold, Team Dimension Data, i en pressemeddelelse.

Thwaites, der så sent som lørdag var til start i endagsløbet Milano-Sanremo, pådrog sig "adskillige" brud på rygsøjlen i forbindelse med styrtet.

- Han har gennemgået en vellykket stabiliserende rygoperation uden komplikationer tirsdag aften.

- Hans tilstand er stabil, og han bør blive udskrevet i de kommende dage. Vi fortsætter med at følge Scotts situation tæt, skriver holdet.

28-årige Thwaites deltog i sidste års udgave af Tour de France, og i 2016 kørte han Vuelta a España.

Han kører sin anden sæson for det sydafrikanske mandskab, der også har supersprinteren Mark Cavendish i folden.

Cavendish var selv involveret i et voldsomt styrt i Milano-Sanremo, da han mod slutningen af løbet overså en helle på vejen og slog en saltomortale i luften, før han ramte vejen.

Det kostede 32-årige Cavendish et brækket ribben.