27. september 2021
Tyskland slog endnu en gang verdensrekorden i holdforfølgelsesløb, da de vandt OL-finalen.
Tyskland slog endnu en gang verdensrekorden i holdforfølgelsesløb, da de vandt OL-finalen.
Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyskere vinder guld med ny verdensrekord på cykelbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyskere vinder guld med ny verdensrekord på cykelbanen

Tyskerne vinder guld med endnu en verdensrekord i kvindernes holdforfølgelsesløb på OL-cykelbanen i Japan.

Sport - 03. august 2021 kl. 09:16
Af Ritzau

Optimering, optimering, optimering.

Et konstant fokusområde i eliteidræt generelt og i banecykling i særdeleshed.

Og fordi alle nationer konstant finder små marginaler og udvikler bedre udstyr, står verdensrekorder ofte for fald i de store konkurrencer, og det igangværende OL er ingen undtagelse.

I kvindernes 4000 meter holdforfølgelsesløb slår nationerne verdensrekord på stribe, og derfor var det også meget passende, at Tyskland slog verdensrekorden igen, igen, igen i OL-finalen.

Tyskland sikrede sig OL-guld i rekordtiden 4 minutter og 04,242 sekunder.

Briterne var mere end seks sekunder langsommere i finalen på den olympiske cykelbane - Izu Velodrome.

Begge nationer kørte allerede i mandagens kvalifikation hurtigere end den eksisterende verdensrekord, som Storbritannien satte ved OL i Rio 2016. Det gjorde USA i øvrigt også mandag.

Og tirsdag skulle det så afgøres, hvem der skal kæmpe om guld og sølv i Japan, og det kastede yderligere to forbedringer af verdensrekorden af sig.

Først gav Storbritannien og USA hinanden hård kamp i det første af to heat med en finalebillet på spil. Briterne trak det længste strå og slog samtidig den verdensrekord, som tyskerne havde haft i et døgn siden mandagens kvalifikation.

4 minutter og 06,748 sekunder lød briternes tid.

Den nye verdensrekord holdt mindre end ti minutter. Tyskland tog rekorden tilbage med tiden 4 minutter 06,159 sekunder ved at vinde sit heat mod Italien.

Dermed var det altså briterne og tyskerne, der skulle i guldduel senere tirsdag. Og den vandt tyskerne altså i suveræn stil. Og med endnu ny verdensrekord til følge.

Stemmer du til kommunalvalget i år?